paradoksal
Paradoksal, (fr. paradoxal), tilsyneladende selvmodsigende; sær; påfaldende.
Paradoksal, (fr. paradoxal), tilsyneladende selvmodsigende; sær; påfaldende.
Paradoksal skikkelse Frederik 7. er en af de mest paradoksale skikkelser på den danske trone. Uden evner for eller vilje til hverdagens gerning og med åbenlyse karaktermæssige brist formåede han alligevel at gribe øjeblikket og forbinde kongedømmet med den nye
paradoksale drama, en komedie, som bevæger sig i retning af tragedie, eller måske en tragedie på grænsen til komedie. Det drejer sig om forstillelse og illusioner, sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt, afslører idealistisk forkvakling med tragiske resultater for
paradoksale australske virkelighed: At i et land, der er lige så stort som USA fratrukket Alaska, havde man et af verdens mest urbaniserede samfund allerede fra slutningen af 1800-tallet. 1890'ernes depression var desuden præget af omfattende strejker. Moderne
paradoksale og tankestærke lyrik hos John Donne og flere "metafysiske digtere" i 1600-t. I fransk litteratur er barokbegrebets udstrækning i forhold til klassicismen i 1600-t. omstridt, men stiltendensen hos en række "preciøse" prosaister og "groteske" poeter i første
paradoksale formuleringer, som præger en række nutidige teorier om billedkunst. Dette perspektiv bliver særlig tydeligt, idet Theodor W. Adornos begreb om de "billedløse billeder" får yderligere prægnans og indflydelse gennem Jean-François Lyotards filosofiske æstetik. Med sin teori om det
analyse af hendes fortælling "Drømmerne". Sit andet speciale har han bl.a. behandlet i Primitivitetens paradoksale kostume (1986) om Per Højholt, i Symbolismen — eller jegets orfiske forklaring (1993) om især Sophus Claussen og i Mastetoppe (1997), en samling af 100 digtanalyser.
paradoksal symbolik præger hovedværket Le avventure di Pinocchio (1883, på dansk Pinocchio og hans forunderlige Eventyr, 1929) om en marionetdukkes farefulde udvikling til en god dreng af kød og blod. Her erstattes marionettens livsappetit og eventyrlyst af altruisme og skoleflid
Carne Christi (Om Kristi Legeme), 5. bog, 4. kap. Vendingen, der også lyder credo quia impossibile 'jeg tror, fordi det er umuligt', udtrykker den overbevisende kraft, der ligger i, at kristendommens udsagn er så paradoksale, at de ubetinget må tros.
paradoksale situation, at det både er dybere og mere aktivt politisk, økonomisk og militært forbundet med omverdenen end nogensinde tidligere, og samtidig på væsentlige områder er uafklaret både i forhold til den europæiske udvikling og over for det voksende internationale