parasitær
Parasitær, (ty. parasitär, af gr. parasit + fr. -ær), som hører til parasitterne; jf. parasitisk.
Parasitær, (ty. parasitär, af gr. parasit + fr. -ær), som hører til parasitterne; jf. parasitisk.
parasitære) sygdomme og biotiske (parasitære) sygdomme. Genetisk betingede misdannelser er oftest uden større skadevirkning og kan endog give anledning til særprægede planteformer, der udnyttes kommercielt til spise- eller foderbrug samt som prydplanter i havebruget. Som nyttige misdannelser kan nævnes de
Parasitære sygdomme Parasitære sygdomme forårsages af såvel encellede (protozoer) som flercellede organismer. Flagellaten Oodinium er udbredt hos akvariefisk og giver forkølelsespletter. Almindeligt forekommende i dambrug og akvarier er ciliaterne Trichodina og Ichthyophthirius multifiliis, også kaldet fiskedræber. Drejesyge, som forårsages af
parasitære rundorme, der lever i tarmen hos mange dyrearter. Ormelarver kan vandre ind i kroppens muskler og her overleve som millimeterstore cyster. Ved indtagelse af uopvarmet cysteholdigt kød frigøres larver i tyndtarmen og udvikles i tarmvæggen til orme. Her dannes
hos kvæg kan der undertiden forekomme blødningsanæmi i ugerne efter fødslen (puerperal anæmi) eller ved parasitære infektioner (bl.a. babesiose, mave-tarm-parasitter og leverikter). Hæmolytisk anæmi ses bl.a. hos spæde føl pga. uforligelighed med hoppens blodtype. Læs mere om anæmi.
parasitære protozoer hørende til sporozoer (Sporozoa). Coccidier findes geografisk vidt udbredt. De findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker og udskilles og overføres via tarmindholdet til nye værtsorganismer. Coccidier har både ukønnet og kønnet formering. Under den ukønnede formering dannes
parasitær lidelse hos en lang række dyr, forårsaget af encellede parasitter tilhørende underordenen Eimeriina, coccidier. Ved coccidiose forstås især de sygelige, eventuelt dødelige tarminfektioner, der rammer fjerkræ, kaniner, drøvtyggere, svin og hunde, og som er meget udbredt og tabsvoldende verden
parasitære sygdomme, stadig udbredte. Malaria findes især i den sydlige Nildal. Da næsten 90% af børnene følger vaccinationsprogrammet, er børnesygdommene stærkt på retur. Tuberkulose og andre lungesygdomme er stadig udbredte. Hjerte-kar-sygdomme, ulykker, herunder trafikulykker, og kræftsygdomme har stigende
Gapes, (eng. 'gabesyge'), parasitær bronkitis hos hønsefugle, se luftrørsorm.
parasitære hvepse, som lægger deres æg i fremmede insektlarver. Arvemassen hos disse virus består af 15-30 forskellige ringformede, dobbeltstrengede DNA-molekyler med størrelser fra 2000 til 28.000 basepar. Hos de inficerede hvepse findes disse DNA-molekyler indbygget som et