parodisk
Parodisk, (ty. parodisch, jf. fr. parodique), i form af en parodi.
Parodisk, (ty. parodisch, jf. fr. parodique), i form af en parodi.
parodisk figur i Münchener vittighedsbladet Fliegende Blätter i 1850'erne, stil- og kulturstrømning i restaurationstiden mellem Napoleonskrigenes afslutning (1815) og ca. 1850. Omkring år 1900 gav tyske kunsthistorikere biedermeierstilen en positiv betydning som betegnelse for den enkle borgerlige boligkultur, der
humoristisk-parodisk musikstykke, der i 1700-t. kunne indgå i den instrumentale suite. Burlesker forekommer sporadisk hos bl.a. Couperin, R. Strauss, Bartók og Britten. I England betegnede burlesque i 1700- og 1800-t. et groft karikerende teaterstykke, fx en operaparodi.
konfrontationer og parodiske magtkampe mellem mennesker, fx Rickshaw – alletiders udbytning (1999), Til døden jer skiller (2005) og Bokseren og Ballerinaen (2007). Teatret producerer som regel en forestilling om året, med sommerpremiere i København og efterfølgende turne i ind- og udland.
parodiske tone er i nogen grad ændret i den danske oversættelse, og der er tildigtet tre udpræget truende og moraliserende fortællinger om forfængelighed, havesyge og slikkesyge. Der Struwwelpeter er en af verdens mest udbredte børnebøger. Den Store Bastian, der har
parodiske portrætter af sig selv og hinanden. De Unge Vildes gennembrud De Unge Vilde opstod som fænomen, da en kreds af unge danske kunstnere, overvejende akademielever, under stor mediebevågenhed brød igennem på den danske kunstscene med udstillingen Kniven på hovedet
parodisk, hvilket også gælder hans musik til den moraliserende slutscene. Til førsteopførelsen i Wien, som fandt sted på Burgtheater 7. maj 1788, skrev Mozart nye arier til Don Ottavio og Donna Elvira samt en duet for Leporello og Zerlina. De
parodisk-humoristisk den internationale krimigenre. Bevægelsen mod moderniteten oplever han alt i alt som en mulig berigelse: "Eksil er for mig en åbning mod den Anden, et behov for at forny sig og stille spørgsmål. Sikre meninger er fængsler" (Le
parodisk med den litterære tradition og tegner livlige og ramme portrætter af storbyens proletariat i Gadens Digte (1900) — en forløber for københavnerlyrikken ca. 1920. Den afsluttes med den socialkritiske, idylforsirede sang "I Danmark ligger der Hus ved Hus". Romanen Hypatia
Parodisk i forhold til eposet — og mere livskraftigt — har det komiske epos fungeret. Dér beholdes den heroiske stil og det episke apparat, mens personerne og deres strid har en plat, alt for menneskelig eller dyrisk karakter. Med fortilfælde i græsk