pas de deux – balletudtryk
Pas de deux, (fr. 'trin for to'), balletudtryk for en dans for to dansere. En pas de deux er traditionelt opbygget som en indledende dans og adagio for begge dansere, så en solo for herren, en damesolo og sidst en
Pas de deux, (fr. 'trin for to'), balletudtryk for en dans for to dansere. En pas de deux er traditionelt opbygget som en indledende dans og adagio for begge dansere, så en solo for herren, en damesolo og sidst en
Pas de deux er et fransk udtryk for en teaterdans, hvori to personer optræder.
pas de deuxer, soli etc., stadig udfoldede sig til "dansemusik", blev de store pantomimiske scener forsynet med en fortællende musik, hvor malende harmonik, klangeffekter, melodicitater etc. skulle hjælpe publikum til at forstå handlingsgangen. Af særlig markante værker præget af balletreformatoren
høj grad på Harald Landers indsats. I 100-året for Harald Landers fødsel udgav Erik Aschengreen Mester. Historien om Harald Lander, og Den Kongelige Ballet genopførte med glans de to pas de deux’er Festpolonaise og Grand pas de deux.
er i ballet udtryk for en rolig dans, hvor balance og styrke fremvises i lange trinkombinationer. Adagio kan være en selvstændig dans eller en del af en dans, fx en pas de deux. Læs mere i Den Store Danske balletteknik
består af en række pas de deux'er, der udspilles foran Amors tempel. Forelskede par kommer for at blive velsignet af kærlighedsguden, der drilsk parrer dem i de besynderligste konstellationer. Balletten viser 1700-tallets interesse for karakterdanse og fremmede nationaldanse.
pas de deuxen fra Nøddeknækkeren (2001), og med smertefuld lidenskab i rollen som Tatjana i J. Crankos Onegin (2002). Bojesen honorerer også de store tekniske udfordringer som ballerinaen i Etudes. Hun er en internationalt efterspurgt ballerina, og i 2005 modtog
pas de deux'er at karakterisere forskellige nationaliteter og folkegrupper, fx amagerbønder, gennem dansen. I August Bournonvilles balletter fra 1800-tallet indgår karakterdansen som et væsentligt element dels i form af stiliserede nationaldanse som skotsk reel i Sylfiden, jaleo i
Nurejev, der valgte Vesten i et dramatisk spring fra Kirov-balletten. Hun var aldrig større end i samspillet med ham. To gange gæstede Margot Fonteyn Den Kgl. Ballet: i 1949 med to pas de deuxer og i 1969 som Giselle.
pas de deuxen "Lieder eines fahrenden Gesellen" (1971). Kunstnerisk nåede Béjart et klimaks i 1990 i Berlin med Ring um den Ring, en fem timer lang danseforestilling med tale og sang over Wagners Nibelungens Ring. Hans musikvalg spænder fra Beethoven