pastoral
Pastoral, 1) hyrdemæssig; idyllisk; landlig; hørende til hyrdedigtningen. 2) præstelig; vedr. præstestanden.
Pastoral, 1) hyrdemæssig; idyllisk; landlig; hørende til hyrdedigtningen. 2) præstelig; vedr. præstestanden.
Pastorale, opera, der udspiller sig i et idylliseret hyrdemiljø, og en hovedgenre i tidlig operahistorie. Pastorale betegner tillige en komposition i 6/8-, 9/8- eller 12/8-takt med roligt flydende melodistemme eller en komposition med præg af landlig scene eller naturidyl.
Pastoralen Et eksempel på Carsons brug af genrer og metaforer findes i det korte indledningskapitel til Silent Spring, som hun sigende valgte at kalde "En fabel om morgendagen", og som hun åbner med eventyrformularen "Der var engang en by i
pastorale, Pastorals, 1709, landskabsdigt, Windsor-Forest, 1713 og heroisk epistel, Eloisa to Abelard, 1717); desuden elskede Pope at eksperimentere med "decorum", der ikke handler om forbud, men om balance og smag og således tillader selv "sublime" effekter. Denne dristige side
pastoral eller bukolisk. I antikken er den repræsenteret af store versdigtere som den græske Theokrit og den romerske Vergil (Bucolica), i senantikken af den græske roman Dafnis og Chloe af Longos. I århundrederne fra renæssancen var dyrkelsen af hyrdedigtning og
studier af nomadefolket tuaregerne i Sahara og af samlere og jægere i Afrika og Sydøstasien. Hans hovedværk er Ecology and Culture of the Pastoral Tuareg (1963, udvidet udgave The Pastoral Tuareg, 1997). Læs mere i Den Store Danske antropologi tuareger
Pastorale) op. 68, 1807-1808 Symfoni nr. 7 A-dur op. 92, 1811-1812 Symfoni nr. 8 F-dur op. 93, 1811-1812 Symfoni nr. 9 d-mol (med korfinale til tekst fra Schillers Ode an die Freude) op. 125, 1822-1824 Klaverkoncert
Nero (54-68 e.v.t.), men er muligvis fra et langt senere tidspunkt. Digtsamlingen fik stor betydning for renæssancehoffernes brug af hyrdedigte og pastoraler som en på én gang intim og repræsentativ genre. Læs mere i Den Store Danske pastorale Calpurnius (slægten)
pastorale digt Bagëti e bujqësia (1886, Kvæghold og agerdyrkning) er den albanske litteraturs sidestykke til Oehlenschlägers Guldhornene. 1900-tallet Albaniens selvstændighed i 1913 afspejler sig i det ny århundredes litteratur med en fortsættelse af den nationalromantiske linje. Først i mellemkrigsårene
Sydtyskland og Schweiz. Blarer betonede samarbejdet mellem kirke og verdslig øvrighed om præsteansættelser, moral og fattigforsorg. Som teolog var Ambrosius Blarer ikke original, men hans salmer, pastorale og polemiske skrifter fik stor betydning. Læs mere i Den Store Danske benediktinere