pastorat
Et pastorat er det geografiske område bestående af et eller flere sogne, som betjenes af en sognepræst. Er der flere præster ansat i et pastorat, kan det deles op i distrikter. Læs mere kirkedistrikt
Et pastorat er det geografiske område bestående af et eller flere sogne, som betjenes af en sognepræst. Er der flere præster ansat i et pastorat, kan det deles op i distrikter. Læs mere kirkedistrikt
forskel herfra kan præsterne i et pastorat dele dette i områder, således at hver præst betjener sit område, idet dog pastoratets beboere har ret til kirkelig betjening af enhver af pastoratets præster. Læs mere i Den Store Danske pastorat sogn
pastorater, og stifternes biskopper vælges af stiftets menighedsråd og præster i fællesskab. Biskopperne leder stifternes administration og fører — bistået af provsterne og provstiudvalgene — tilsyn med de folkekirkelige funktioners udførelse i de enkelte sogne og pastorater; den folkekirkelige forvaltning varetages i
pastorat. Der kan være flere præster tilknyttet et sogn eller et pastorat, men kun én af sognepræsterne betegnes som kirkebogsførende, der er den præst, som har ansvaret for kirkebogens førelse og dermed tilsynet med sognets kirkelige liv. Sognepræster i dagens
pastorat. Historisk Efter Reformationen blev annektering brugt til at øge præsternes aflønning (gennem tiende og kirkegods) uden at nedlægge sogne. Oprettelse og nedlæggelse af annekssogne finder stadig sted i folkekirken som middel til at regulere pastoraternes størrelse i forhold til
pastorater med 24 præster (2012). Ca. 83 % af befolkningen tilhører den evangelisk-lutherske kirke. Et særegent træk ved den færøske folkekirke er de såkaldte degnegudstjenester, hvor der ikke er en præst til stede. Denne type er stadig den mest udbredte
for Venstre; han var stærkt imod grundlovsrevisionen s.å. Boisen havde et rastløst dynamisk temperament og foretog fra sit pastorat i Stege opslidende rejser i Danmark og Norge, hvor han prædikede og samlede ind til den kristne mission i Indien.
pastorat med et hovedsogn og annekssogn(e), ligesom store bysogne med flere præster kan være delt i kirkedistrikter. Efter menighedsrådets indstilling udnævnes sognets tjenestemandsansatte præster af kirkeministeren, som er folkekirkepræsternes arbejdsgiver. De folkekirkelige funktioner i sognemenighederne udføres under overlokalt tilsyn
pastorater) blev fortsat efter Reformationen med syv præster, der på omgang betjente de omkring 40 kirker, hvor befolkningen om søndagen for det meste måtte klare sig med lægmandsoplæsning og salmesang. Evnen til at læse trykt skrift var op til det
pastorat til hver at yde sognepræsten en arbejdsdag i høsten. Denne ydelse svarede til tiendeydelsen til præsten, hvor andre af sognets beboere skulle svare naturalieydelser til præsten. Forpligtelsen blev lovfæstet på landboreformernes tid og forsvandt i løbet af 1800-tallet