patolog
Patolog, læge, som har specialiseret sig i patologi.
Patolog, læge, som har specialiseret sig i patologi.
patologer med en ekspertfunktion som eneste opgave, fx nervesystemets patoanatomi (neuropatologi) og øjenpatologi. Hvor en sådan total udskillelse ikke er sket, er der en tendens til, at patoanatomer på en afdeling arbejder med særlige interesseområder opdelt efter organer eller efter
patologen Carl Friedländer i Berlin, hvor han under opholdet fra oktober 1883 til marts 1884 opfandt sin berømte farvemetode. Andre benyttede farvemetoder på den tid farvede både patienternes egne celler og bakterierne, så arbejdet med at klarlægge årsagen til lungebetændelse
patolog. Han fik tidligt interesse for det mikroskopiske udseende af sygdomsforandringer i mundhulen og etablerede det første histopatologiske laboratorium på Tandlægehøjskolen i København, hvor han var professor 1959-91. Han arbejdede sideløbende med patientundersøgelser på Rigshospitalet og samlede på den
patologen tumors udtryk af visse proteiner, som har betydning for valg af behandling: Human epidermal growth factor receptor 2 (HER 2), PD-L1 og mismatch repair (MMR)-proteiner. De 20 procent af patienterne, som har tumorer med højt udtryk af
Neuropatolog, (gr. neuro- + patolog), specialist i neuropatologi.
patologer med særlig uddannelse inden for dette felt. Undersøgelser af hjernen udtaget ved obduktion har haft stor betydning for forståelsen af nervesygdommenes symptomer, årsager og udvikling og er fortsat et vigtigt led i kontrollen af neurologisk diagnostik og udforskningen af
patologer) i særlige lokaler på patologiske afdelinger på sygehusene. Der lægges snit gennem huden, hvorigennem samtlige organer i bryst- og bughulen udtages og inspiceres nøje efter opskæring. I særlige tilfælde udtages knoglevæv til undersøgelse, ligesom hjernen undersøges efter åbning af
patolog og Nobelprismodtager. Han var den første, der viste, at kræftsvulster kan skyldes virus. Han virkede i 1909 til 1945 på Rockefeller Institute for Medical Research i New York, hvor han i 1911 påviste, at en særlig kræftform, sarkom, kunne
patolog, socialmediciner og antropolog. Efter sin lægeeksamen blev Rudolf Virchow i 1843 ansat som kliniker og prosektor ved Charité Hospitalet i Berlin. Han beskrev allerede som 23-årig forskellen mellem blodpropper dannet på stedet (tromber) og blodpropper ført med blodstrømmen