patrilineær
Patrilineær, (af lat. patri- + linearis), om nedarvning efter mandslinjen; det modsatte af matrilineær.
Patrilineær, (af lat. patri- + linearis), om nedarvning efter mandslinjen; det modsatte af matrilineær.
patrilineær eller matrilineær afstamning (dvs. arveret efter hhv. mandslinje og kvindelinje) et grundlæggende organisationsprincip. Endnu i 1990'erne forholder det sig sådan mange steder på landet. Ofte lever flere generationer under samme tag, hvor en ældre mand er overhoved i
patrilineære samfund arver man slægtninge tilhørende faderens slægtslinje, mens man i matrilineære samfund arver slægtninge tilhørende moderens slægtslinje. I sidstnævnte tilfælde arver fx en mand ejendom og titler fra sin morbror og ikke fra sin far. I samfund med dobbelt
patrilineær, og der findes mange ikke-territoriale klaner. Traditionelt har azande levet i flere selvstændige kongeriger, hvis herskere alle hørte til det samme dynasti. Adelige kan gifte sig med nære slægtninge, men andre gifter sig ikke inden for deres egen
patrilineær (se patrilinealt slægtskab), og der findes ca. 50 eksogame klaner (se eksogami). Hver klan har totemdyr, som man ikke må slå ihjel eller spise. Den traditionelle politiske organisation var monarkisk (se Bugandariget); kongen stod i spidsen for et hierarki
patrilineær, dvs. at individets slægtskab og gruppetilhørsforhold bestemmes efter faderen, eller matrilineær, hvor individet følger moderens slægt og gruppe. De traditionelle politiske systemer varierer fra centraliserede kongeriger til statsløse samfund uden politisk autoritet over lokalniveauet. Også bantuernes religioner har store
på mange områder stadigvæk en stærk stilling. Bataker er traditionelt organiseret i et system af patrilineære klaner; mænd fra én klan henter kun hustruer fra en anden klan, hvorved der betales en brudepris, og kvinden bliver medlem af mandens klan.
patrilineære samfund bekræfter den, at børnene tilhører mandens slægtsgruppe. Brudepris har samme funktion som brudetjeneste, som er baseret på overførsel af arbejdskraft snarere end værdigenstande eller penge. Økonomisk er brudeprisen en kompensation til kvindens familie for tabet af hendes arbejdskraft
patrilineær slægtskabsorganisation. De lever som halvnomader og kvægavlere i mange selvstændige grupper på mellem 1000 og 30.000 personer. Disse grupper er opdelt i mindre, relativt autonome politiske enheder. Borgerkrigen i Sudan i 1980'erne og 1990'erne ramte dinkaerne hårdt
patrilineær slægtskabsorganisation og bor i landsbyer uden overordnet politisk autoritet. Hovederhvervet er agerbrug. Befolkningen er kendt for sin komplekse mytologi. Højdepunktet i det religiøse liv er sigui-ceremonien. Den finder sted hvert 60. år og bygger på den tro, at