pecunia
Pecunia, (lat., af pecu kvæg), penge; formue; sammenlign med pekuniær.
Pecunia, (lat., af pecu kvæg), penge; formue; sammenlign med pekuniær.
Deficiente pecunia deficit omne, (lat.), når pengene er tabt, er alt tabt.
Pecunia non olet er et latinsk udtryk for 'penge lugter ikke'.
pecunia, dels til 'fjols'. En anden gren af etymologien vil opløse den fælles form i en rod plus eventuelle afledningselementer. Den vil da opstille en indoeuropæisk rod *pek̂- med en antaget betydning 'plukke, rive hår af' og derfor formodentlig det
pecunia 'penge' egentlig betød 'kvæg', cernere 'skelne, afgøre' egentlig 'sigte korn' og putare 'mene, ordne' oprindelig 'rense, beskære'. Som formidler af den græske filosofi på latin prægede Cicero sproget ved at danne nye abstraktord, der gjorde det egnet til at
pecunia 'penge', af pecus 'kvæg'); mere specifikt anvendtes rå bronzestykker, aes rude, evt. bronzebarrer med støbt dekoration som betalingsmiddel efter vægt. Først i begyndelsen af 200-t. f.Kr. begyndte det romerske senat systematisk at udstede egentlige mønter. Den tidligste kontinuerlige
(Symbolleksikon)
pecunia, hænger sprogligt sammen med pecus, kvæg, fæ; dvs. at man har opfattet et stykke kvæg som et værdimålende betalingsmiddel. På både mønter og sedler er der præget symboler, som fx kan have tilknytning til et bestemt land eller en
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Pecunia, og i Ralovs eventyrballet Tolv med Posten fra 1942 var hun morlillen December. I 1946 dansede hun Forblændelsen i Landers og komponisten Knudåge Riisagers befrielsesallegori Fugl Fønix efter H.C. Andersen, og senere på året blev hun som Giselles moder