pelssæler
pelssæl (Callorhinus ursinus) lever i det nordlige Stillehav. Hannerne bliver 2,1 m lange og vejer op til 270 kg, mens hunnerne når længder på 1,5 m og 50-60 kg. Slægten Arctocephalus er hovedsagelig udbredt på den sydlige
pelssæl (Callorhinus ursinus) lever i det nordlige Stillehav. Hannerne bliver 2,1 m lange og vejer op til 270 kg, mens hunnerne når længder på 1,5 m og 50-60 kg. Slægten Arctocephalus er hovedsagelig udbredt på den sydlige
pelssæler og søelefanter, først på Falklandsøerne og South Georgia, men efterhånden førte fangsten til opdagelsen af de mange øer og til sidst kontinentet. Det var især fangere med erfaring fra Nordatlanten, bl.a. nordmænd, skotter og New England-amerikanere, som forlængede
pelssæl (Callorhinus ursinus) og store kolonier af bl.a. alk, ride, lunde og skarv. Bestanden af pelssæler er reguleret og tæller ca. 1,5 mio. eksemplarer, hvoraf der årlig skydes næsten 60.000. Skindene er en vigtig indtægtskilde sammen med bl.a. fiskeri
ca. 600 km2. Øerne hører til New Zealand. De blev navngivet sådan, fordi de ligger diametralt modsat England på 49°40' sydlig bredde, 178°50' østlig længde. Øens store bestand af pelssæler blev i 1800-tallet næsten udryddet af ukontrolleret jagt.
er et betydeligt fiskeri af forskellige torskefisk (bl.a. verdens mest fangede fisk: Alaskan Pollack) og flyndere, især langs Alaskas kyst. Ved Pribilof Islands er der jagt på pelssæler. Tidligere har der i Beringshavet været ført intensiv hvalfangst, især efter spermacethvaler.
pelssæl, sydlig søløve (mankesæl), sydlig søelefant, fem arter pingviner, sortbrynet albatros, storkjove, gulnæbbet skedenæb og en endemisk art, falklandkæmpeand (Tachyeres brachypterus). Den ligeledes endemiske falklandsulv (Dusicyon australis) blev udryddet i 1876. Befolkning og erhverv Af befolkningen er ⅔ født på øerne
utallige havfugle, bl.a. flere millioner skråper, som kun har få fjender her: mus og storkjover. Øen rummer endvidere 90% af verdens bestand af subantarktisk pelssæl foruden flere endemiske planter og to endemiske fuglearter, en værling og en rørhøne uden flyveevne.
Den truede Guadalupe-pelssæl, Arctocephalus townsendi, yngler kun her, og øen er den vigtigste yngleplads for nordlig søelefant, Mirounga angustirostris, som her overlevede en truende udryddelse i 1800-t. Ruiner af bl.a. russiske sælfangeres hytter kan stadig spores på øen.
omliggende hav er næringsrigt, og øen rummer store ynglebestande af bl.a. Kerguelen pelssæl, søelefanter og havfugle. Sammen med de nærliggende mindre øer, Shag og McDonald Islands, har Heard siden 1947 været under australsk administration; ingen af øerne har permanent bosættelse.
pelssæler og måske halvdelen af verdens bestand af søelefanter. Den nærliggende Bird Island rummer en britisk biologisk forskningsstation. I hvalfangstens storhedsperiode lå et af de vigtigste landanlæg her, Grytviken. I årene 1904-1965 blev der kogt olie af 175.000 hvaler