percipere
Percipere, (lat. percipere tage til sig, opfatte, bemærke, af per- + capere tage, optage i sig), opfatte; iagttage; sanse; sammenlign med perception.
Percipere, (lat. percipere tage til sig, opfatte, bemærke, af per- + capere tage, optage i sig), opfatte; iagttage; sanse; sammenlign med perception.
perciperes. Meget udbredt er den kausale, repræsentative perceptionsteori, der udsiger, at de forestillinger ("sansedata"), vi perciperer, og som umiddelbart foreligger i vor bevidsthed, på en eller anden måde — som et resultat af den ydre omverdens indvirkning på vort sanseapparatur — repræsenterer
percipere, at sanseindholdet er begrebsliggjort eller kategoriseret på en eller anden måde. Overgangen fra sansning til perception i barnets udvikling forløber gradvis og er betinget af såvel indlæring som modning. Når man perciperer en ting, er der ikke tale om
percipere. Adskillige senere filosoffer, pædagoger og psykologer har brugt begrebet med små variationer. Hos den tyske filosof Immanuel Kant antages apperceptionernes sammenhæng eller enhed at være en forudsætning for erkendelse overhovedet. Hos den tyske filosof og pædagog J.F. Herbart er
Appercipere, (af lat. ad- + percipere tilegne sig), opfatte; iagttage opmærksomt.
være er at blive opfattet'), ofte tilføjes et percipere 'og at opfatte'; et grundprincip i George Berkeleys idealistiske filosofi. Det er ikke et direkte citat, idet Berkeley i The Principles of Human Knowledge (1710) anfører, at tingenes "esse" er "percipi".
percipere, kategorisere), som vi kan, og som derfor hævdes at bero på tilsvarende programmer. Fx skulle vores sprogevne bero på eksistensen af et program i hjernen, et tavst tankesprog, og det skulle være muligt at finde et beskrivelsesniveau, som indfanger
percipere, tænke, erindre, træffe beslutninger og handle. Selve individets eksistens er bygget på det tænkende jeg, jf. Descartes' "cogito ergo sum" ('jeg tænker, altså er jeg'). Fra og med Kant sondres mellem det empiriske jeg, der udgøres af individets bevidste
perciperes, er uafhængige af perceptionen af dem. Realistiske opfattelser kan dels inddeles efter, hvilke typer praksis og dertil knyttede entiteter de gøres gældende for, dels efter, hvor stærkt de gøres gældende for en eller anden type entiteter. Inddeling af realistiske
perciperer genstande og ikke idéer, hvilket eliminerede en række af de skeptiske konsekvenser, der følger af idéteorien. Over for især Hume hævdede Reid, at en række fundamentale principper, fx kausalprincippet, er indlysende sande, og udbyggede yderligere sin argumentation imod skepticismen