performativ
Performativer er udsagn, der ved at blive sagt udfører den handling, verbet angiver. Performativer er oftest sætninger med verbet i 1. person, nutid. De henviser til sig selv, og der kan derfor som regel indsættes et hermed, jf. fx Jeg
Performativer er udsagn, der ved at blive sagt udfører den handling, verbet angiver. Performativer er oftest sætninger med verbet i 1. person, nutid. De henviser til sig selv, og der kan derfor som regel indsættes et hermed, jf. fx Jeg
Autofiktion er en skønlitterær genre eller skrivestil, som blander selvbiografi og fiktion. Ofte er der tale om romaner, der både rummer frit opfundne forhold og virkelighedselementer knyttet til forfatterens eget liv, fx opvæksten som i Morten Papes Planen, 2015. Autofiktion
performative ser vi med Joshua Oppenheimers The Act of Killing (2013), der skildrer det indonesiske folkedrab i 1960’erne, hvor Oppenheimer får tidligere bødler til at genopføre deres forbrydelser. En anden performativ dokumentar er Clio Barnards The Arbor (2010) om
Performativer og konstativer Først sondrede Austin mellem handlingsudførende ytringer, performativer, og "normale" beskrivende ytringer, konstativer, men senere analyserede han også disse som handlinger: Det at beskrive verden på en bestemt måde, jf. udsagn som ulven kommer!, er også en social
performative karakter. Det problematiske er at forstå disse udsagn bogstaveligt som "forankret" i virkeligheden, mens det performative aspekt handler om den personlige trostilkendegivelse, der ikke nødvendigvis afhænger af udsagnets bogstavelige og konkret refererende betydning. Teologisk religionskritik Inden for dialektisk teologi
performativ som betegnelse for en sproganvendelse, hvor selve ytringen udgør en handling (se talehandling). En sådan handling er ikke en beskrivelse og kan ikke være sand eller falsk. At udtale sætningen "jeg lover dig at holde det hemmeligt" er fx
performativt, dvs. en handling, der skaber eller "konstituerer den identitet, det foregiver at være". I forlængelse af Michel Foucaults kritik af magten hævder hun, at såvel det biologiske som det sociale køn er masker og roller, den enkelte selv vælger
performativt, der indebærer en slags repetition og citation af den gældende kønsnorm. Den amerikanske biolog Donna Haraway har som central teoretiker på feltet søgt at udvikle en kritisk feministisk tilgang til koblingen mellem køn, teknovidenskab og globale magtstrukturer. Hun har
performativ og mediebevidst retning. Disse eksperimenter følges op i Show (dokumenteret i DR-TV 1973), tv-stykket Stock car (DR-TV 1975), Enhjørningens kvababbelser (1979) samt – ikke mindst – i Gittes monologer (1981 og 1985). Gennem disse digtes radio- og foredragspræsentation
performativ – noget, som individer gør og ikke mindst bliver gjort af. Butlers opfordring til ”gender trouble” (”kønsballade”) fik stor indflydelse på såvel akademiske som politiske niveauer. I dansk forskning ses queerteoriens indflydelse især inden for sociologi, historie, kønsstudier og litteraturvidenskab