peristom
Peristom, (af gr. peri- + stoma mund), inden for botanik krans af tænder på munden af sporehuset hos de fleste bladmosser.
Peristom, (af gr. peri- + stoma mund), inden for botanik krans af tænder på munden af sporehuset hos de fleste bladmosser.
peristom, der består af dybt, 2-3 gange kløvede, rødbrune tænder i et enkelt lag. Mange arter har reducerede dværgagtige hanplanter siddende i hunplantens rhizoidfilt. Bladene har en lang midtribbe og ofte store bladvingeceller. Flere arter er sjældne til meget
peristom og kegleformet låg. I Danmark findes tre arter. Plæne-kransemos (Rhytidiadelphus squarrosus) er en af landets mest almindelige mosser og træffes næsten overalt. Som navnet antyder, er den ofte meget talrig i græsplæner. Læs mere i Den Store Danske
peristom, hvis udformning spiller en stor rolle for udredningen af gruppens afstamningsforhold (fylogeni). Sporehuset har som regel forneden luftrum, der ved spalteåbninger står i forbindelse med omgivelserne; bl.a. derfor formodes sporofytten at udføre fotosyntese. I den øvre del findes det
sidefrugtede bladmosser med uregelmæssigt forgrenet, rødbrun stængel, og blade med dobbelt ribbe. Sporehuset er krumt med dobbelt peristom og kegleformet låg (se bladmosser). I Danmark vokser tre arter, bl.a. almindelig engkransemos (Rhytidiadelphus squarrosus, græsplænemos), der er meget almindelig i græsplæner.
peristom. I Danmark findes kun arten almindelig snobørste (Funaria hygrometrica). Den har sporehuse, som sidder på stilke, der snor sig i fugtigt vejr. Den vokser typisk på bar, næringsrig jord, hvor den kan være meget talrig. Læs mere i Den
peristom, papilløse blade og ofte tilpasset ekstremt tørre habitater; udbredt over det meste af Jorden. Gruppen er opdelt i talrige slægter. I Danmark vokser kun to arter; mursnotand er meget almindelig på mure, havefliser og statuer. Syv andre arter i