perklorat
Perklorat, (lat. per- + klorat), kloroversurt salt.
Perklorat, (lat. per- + klorat), kloroversurt salt.
er salte af perklorsyre, HClO4, fx natriumperklorat, NaClO4. Se klor (forbindelser).
perklorat, natriumsulfat og lithium. Nitratmineralerne findes i et 40 km bredt og 700 km langt bælte langs den østlige side af kystbjergene. De findes som alluvial type, hvori saltmineralerne sammenkitter jorden, eller som imprægneringer i årer og i uregelmæssige partier
perklorat, Hg2(ClO4)2. De er begge hvide, i syre letopløselige stoffer. Kviksølv(I)klorid, calomel, Hg2Cl2, er et hvidt, tungtopløseligt stof, der finder anvendelse som elektrodemateriale i calomelelektroden, der er en meget benyttet referenceelektrode (se elektrokemi). Oxidationstrin +2. Kviksølv
perklorat. Bl.a. metallerne aluminium, magnesium, lithium, natrium og kalium samt gasarten fluor fremstilles ved elektrolyse af saltsmelter. Se også elektrokemi. Hjertet i en elektrolysator består af en række seriekoblede elektrokemiske celler (en stak). De typer af celler, der anvendes til
perklorat og bromat. Grundstofferne anvendes i halogenlamper eller -pærer (projektører, billygter, dekorationspærer mv.); de giver forøget lysmængde og -kvalitet og/eller længere brændetid. Geokemi Der findes kun få egentlige halogenmineraler, men halogener kan erstatte (OH) i mineraler som glimmer, amfibol og
perklorater. Carbonater, fosfater og oxalater er tungtopløselige. Lanthaniderne danner komplekser med mange chelater, fx EDTA. Som følge af lanthanidkontraktionen aftager lanthanidsaltenes opløselighed i almindelighed med stigende atomnummer, ligesom evnen til kompleksdannelse øges. De store ligheder i lanthanidernes kemiske reaktioner i
perklorater af betydning (især som iltningsmiddel i raketdrivmidler) tillige med de særlige stoffer, der benyttes som initialsprængstoffer, fx blyazid. Sortkrudt Indtil midten af 1800-t. fandtes kun én form for sprængstof, nemlig sortkrudt, en blanding af ca. 75 % kaliumnitrat (kalisalpeter