peroneus
Peroneus, (af lat. nervus peroneus, af gr. perone torn, pren, lægben), gren af iskiasnerven, der forsyner læggen med nerveender.
Peroneus, (af lat. nervus peroneus, af gr. perone torn, pren, lægben), gren af iskiasnerven, der forsyner læggen med nerveender.
peroneus og nervus tibialis, hvoraf sidstnævnte fortsætter til foden. Udvikling Under fosterudviklingen udvikles benene fra de bageste "ekstremitetsknopper", og de indeholder alle de grundlæggende bygningselementer, der anlægges hos hvirveldyr med baglemmer. I kontrast til den opmærksomhed, vi tildeler hånden som
foden og tæerne. Symptomet skyldes oftest lammelse af lægnerven (nervus peroneus), der aktiverer de forreste muskler på underbenet; nerven er særlig sårbar fx for tryk i sit forløb bag lægbenshovedet. Hanefjedsgang forekommer også ved en særlig type nervebetændelse, alkoholisk nervebetændelse.
den store sædemuskel og forløber langs lårets bagside til knæhasen, hvor den deler sig i nervus tibialis og nervus peroneus, hvis grene tilsammen forsyner muskler og hud på ben og fod undtagen på lårets for- og inderside. Se også ben.
Peronæus, se peroneus.
(lex.dk)
peroneus brevis, der fæstner helt proksimalt på basis af femte metatars. Avulsionsfraktur i basis af femte metatars kaldes også «pseudo-Jones fraktur». Ved stressfraktur i basis af femte metatars er frakturlinjen lokaliseret distalt for overgangszonen mellem metafysen og diafysen, og