personifikation
Personifikation, (lat. personificatio, gr. prosopopoia), retorisk levendegørelse af abstrakte begreber: Sorrig og Glæde de vandre til hobe (Kingo).
Personifikation, (lat. personificatio, gr. prosopopoia), retorisk levendegørelse af abstrakte begreber: Sorrig og Glæde de vandre til hobe (Kingo).
(Symbolleksikon)
Personifikation, litterær eller billedkunstnerisk metafortype, hvor noget abstrakt, fx et begreb, fremstilles som noget konkret, som noget legemligt, menneskeligt. Det kan fx være antikkens figurer af sejr som gudinden Nike og retfærdighed som gudinden Justitia. Eller Kingos salme “Sorrig og
personifikation af sejren, svarende til romernes Victoria. I Hesiods digte er Nike søster til lignende personifikationer: Kappestrid, Kraft og Styrke. Nike har ingen egentlig mytologi og dyrkedes som regel sammen med andre guder, i Olympia sammen med Zeus, i Athen
personifikationer af Ahura Mazdas egenskaber eller af abstrakte begreber. De seks aspekter er: Vohu Manah "Det gode sindelag" (kvæget), Asha Vahishta "Det bedste retsind" (ilden), Khshathra Vairja "Den magt, der bør vælges" (metal(himlen)), Spenta Armaiti "Den velsignelsesbringende fromhed" (jorden
er en personifikation af naturnødvendigheden (se nødvendighed) i den del af den græske teologi og filosofi, der var præget af orfisk religion (se orfisme). Hos Platon er Ananke mor til skæbnegudinderne (moirer).
personifikation af modstanden mod Gud, Kristus og hans kirke. Der har siden hen været mange identifikationsforslag, ofte med konger, men også – som i Luthers polemik mod den katolske kirke – med paven i Rom. Læs mere i Den Store Danske djævel
personifikationer af begreber som Calumnia ('bagvaskelse') og Charis ('gratie') og af naturfænomener som lyn og torden. Desuden udførte han mere traditionelle malerier af guddomme. En række af Apelles' værker blev flyttet til Rom, hvor Plinius d.æ. beskrev dem; blandt
personifikation af byen Rom. Processionssiderne (nord- og sydsiden) Her afbildes en lang procession med kejserfamilien og den romerske elite. De mest fremtrædende personer, såsom Augustus og Agrippa samt præster, offertjenere og senatorer, er fremhævet på sydsiden. På nordsiden ses romerske
personifikation af det upersonlige begreb brahman, det højeste princip i tilværelsen, det absolutte. Begrebet brahman var imidlertid vanskeligt at fatte for menigmand. Derfor dannede man af det abstrakte begreb en konkret guddom, og den vediske skabergud Prajapatis egenskaber overførtes på
brahman". Det altomfattende brahman er naturligvis også at finde i mennesket selv — "det ligger inderst inde i hjertet og i den højeste himmel". Ifølge upanishadetænkerne er menneskets inderste væsen (atman) identisk med verdensaltet. Personifikationen af begrebet brahman er guddommen Brahma.