perspektivisk
Perspektivisk, (ty. perspektivisch, af lat.), tegnet med perspektiv.
Perspektivisk, (ty. perspektivisch, af lat.), tegnet med perspektiv.
perspektiviske system videreudvikledes af matematikere og kunstnere fra det ortogonalt fokuserede central- eller frontperspektiv til det mere vidvinklede X-perspektiv med to forsvindingspunkter, der åbner rummet mod horisonten og muliggør blikkets scannende bevægelse langs denne svarende til læseretningen (se perspektiv
er i matematik det samme som en centralprojektion fra et øjepunkt på en flade. Når fladen er en plan \(\Pi\), har afbildningen følgende egenskab: Et bundt af parallelle linjer, der ikke er parallelle med \(\Pi\), afbildes i linjer, der alle
perspektiviske afbildning, fik arkitekturmaleriet et vældigt opsving, især på grundlag af renæssancens teoretiske arbejder af bl.a. Leon Battista Alberti og Leonardo da Vinci. Pragten i arkitekturens materialer og former blev betonet i arbejder fra Andrea Mantegna til Rafael, fx i
perspektiviske scenebilleder markerede et højdepunkt i barokkens scenografi. Den franske rokoko tilførte ballettens scenebillede en rigdom af detaljer i skildringen af det eksotiske og pastorale. De nyklassicistiske strømninger i 1700-tallets sidste årtier forenklede scenebilledet i overensstemmelse med periodens sans
perspektiviske kulisser, der kunne skydes ind og ud bag hinanden. I 1641 gennemmekaniserede Giacomo Torelli (kaldet il gran stregone, 'den store troldmand') systemet på Teatro Novissimo i Venedig, så det var muligt ved et sindrigt maskineri på et øjeblik at
perspektiviske scenerier, der skulle blive kendetegnende for Ghirlandaios kunst. Under indflydelse af Masaccio udviklede hans figurstil sig i en mere monumental og klassisk retning, og de perspektiviske kompositioner fik en hidtil ukendt storslåethed og kompleksitet. Efter at have deltaget i
perspektivisk forlænget tøndehvælv. Omkring 1492 udviklede Bramante i samarbejde med Leonardo da Vinci sin idé om det organiske rum i forbindelse med projektet til korsskæringskuplen over Milanos domkirke og dernæst ved ombygningen af kirken Santa Maria delle Grazies østlige del
perspektiviske dekorationer til tragedie, komedie og satyrspil, og i Andrea Palladios og Vincenzo Scamozzis Teatro Olimpico i Vicenza (indviet 1585) giver porte i scenens baggrundsmur indkig til faste, perspektivisk opbyggede gader. Illusionsvirkningen udbyggedes i barokteatrets udskiftelige kulissesystem understøttet af tidens
af det område, som fremkommer ved projektion af en rumlig figur på en plan. Omridset afhænger af projektionsretningen i forhold til billedplanen. Projektionen kan specielt være en perspektivisk afbildning. Læs mere i Den Store Danske deskriptiv geometri projektion perspektivisk afbildning