pessimist
Pessimist, (se pessimisme), en, der er pessimistisk.
Pessimist, (se pessimisme), en, der er pessimistisk.
pessimists sidste kvalificerede forsøg på at finde en morsom grimasse til livets meningsløshed. Livsens Ondskab og Knagsted Bortset fra teaterbagatellen Skærmydsler (1901) er Wieds populæreste værker romanerne Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902) fra "Gammelkøbing" (Roskilde). I den sene fortsættelse
pessimist og nihilist", har forfatteren kort og godt udtalt. Desillusion, trivialitet og ensomhed er givne vilkår i Onettis univers, hvor også personer går igen fra tekst til tekst med en mytisk status som blot navngivne udspaltninger af et fælles eksistentielt
pessimist: Lykke er ikke mulig. Dog anviser han en vej ud af lidelserne, nemlig interesseløs betragtning, kontemplation. Den æstetiske betragtning giver en midlertidig forløsning fra livsdriftens begær. En mere varig udfrielse findes i etikken: Gennem indsigten i, at vi alle
pessimister, ligevægtige og uligevægtige, kække og sky, omgængelige og indelukkede osv. Den slags ensartede, vedvarende og individuelt karakteristiske måder, hvorpå mentalitet og adfærd kommer til udtryk i forskellige situationer, kaldes et menneskes temperament og personlighedstræk (se personlighed). Sådanne stabile dispositioner
i Danmark (1942) og de pessimistiske efterkrigssamlinger Europadigte (1947) og Vintervers (1956). Misantropien udvikles i bøger som Barske børnerim (1953) og Pessimistens psalmebog (1971) til sort humor. Poul Sørensen har desuden oversat bl.a. moderne amerikansk lyrik og Heinrich Heines kærlighedsdigtning.
pessimist, for selvom mennesket gennem ”kontamination”, forurening, har ødelagt naturgrundlaget for sig selv, er mennesket ifølge Kudo nu selv blevet en del af en større og uomgængelig metamorfose, et kredsløb af forrådnelse og nedbrydning, der giver mulighed for en genopstandelse
(Dansk Biografisk Leksikon)
pessimist, af væsen ligefrem og usnobbet, men samtidig ofte kold og afvisende i ydre fremtræden. Familie Ernst Brandes blev født i København (Mos.), død i Indelukket ved Fortunen, begravet i København (Mos. vestre). Forældre: grosserer Herman Cohen Brandes (1816–1904) og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Pessimisten havde et muntert væsen. Den første frugt af hans udenlandsrejse var det mytologiske skuespil Venus, 1841, en digtning om modsætningen mellem hedonistisk og religiøs livsopfattelse. Det er Fr. Paludan-Müllers varmeste poesi, en Don Juan-myte af ofte overdådig
(Dansk Biografisk Leksikon)
pessimist, kvindehader og far til fire uægte børn, en skikkelse som senere er omdigtet til "Knagsted". Bogen fortsætter Sophus Schandorphs Landsbybilleder og danner en slags modstykke til Henrik Pontoppidans ved sin frie humor. Barnlige Sjæle indeholder billeder fra Wieds vandreår