Pest
Pest, den del af Ungarns hovedstad Budapest, der ligger på østsiden af Donau.
Pest, den del af Ungarns hovedstad Budapest, der ligger på østsiden af Donau.
Pest, alvorlig infektionssygdom forårsaget af stavbakterien Yersinia pestis. Sygdommen var ligesom kolera og kopper umådelig frygtet tidligere pga. tilbagevendende store epidemier, fx den sorte død i Europa omkring 1350, da 1/4 af hele befolkningen omkom. Ved den seneste epidemi i
pesten. Der skete massakrer på jødiske samfund fremkaldt af et rygte om, at pesten skyldtes en jødisk sammensværgelse. Flagellantbevægelsen havde andel i jødeforfølgelserne og ofte antikirkelig karakter. For kunst og litteratur betød pesten, at døden blev et betydelig vigtigere motiv
Pest er præget af administrationsbygninger og store bolig- og industriområder, der breder sig mod øst. Den tidligste industrialisering i perioden op til 1. Verdenskrig fandt sted i udkanten af Pest og fortsattes efter 2. Verdenskrig i hurtig takt. Som en
Pest , som betyder 'ovn'. Navnet opstod sandsynligvis pga. stedets mange kalkbrænderier. Benævnelsen blev også anvendt om bosættelsen på Donaus vestlige bred, idet det ungarske ord Buda også betyder 'ovn'. Det tyske navn på byen er "Ofen". Buda og Pest blev
Peste (1947, på dansk Pesten 1947, nyoversat i 2012), L'Homme révolté, samt debatstykket Les Justes (1950, på dansk De retfærdige, 1951). Sisyfosmyten og Oprøreren Sisyfosmyten beskriver i knappe paradokser den moralske konsekvens af tilværelsens meningsløshed. Svaret er en kvantitetens
pesten Rigets genrejsning og pesten blev de to træk, der kom til at kendetegne Valdemar 4. Atterdags regeringstid 1340-1375. "Den sorte død" kom til Danmark i 1350 og bortrev store dele af befolkningen. Pesten vendte tilbage i 1360 og
Pesten i Athen. Perikles dør 429. 421-414 f.Kr. Nikiasfreden; pause i Den Peloponnesiske Krig. 415-413 f.Kr. Athenernes felttog til Sicilien. 414-404 f.Kr. Anden periode af Den Peloponnesiske Krig. 404 f.Kr. Athensk nederlag i krigen. Det Deliske Søforbund
pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera. Latinske navne De latinske navne på bakterier og andre levende væsener følger den systematik, som den svenske botaniker Carl von Linné introducerede med sin bog Systema Naturae fra 1735. Navnene er todelte med
pesten bragt til Italien, og herfra bredte den sig vidt omkring ad Europas veludviklede handelsveje. Pestepidemierne menes at have halveret Europas befolkning i løbet af anden halvdel af 1300-tallet, hvorefter epidemiernes hyppighed, udbredelse og styrke tog af. Faldet i