petekkier
Petekkier, 1-3 mm store, punktformede pletter i huden fremkommet pga. blodudtrædning (se hudblødninger), der fx kan optræde ved meningokokmeningitis, hæmorragiske febersygdomme og en række blodpladesygdomme.
Petekkier, 1-3 mm store, punktformede pletter i huden fremkommet pga. blodudtrædning (se hudblødninger), der fx kan optræde ved meningokokmeningitis, hæmorragiske febersygdomme og en række blodpladesygdomme.
Petekkie, punktformet blodudtrædning i huden, se hudblødning.
petekkier) eller som mere fladeformede pletter (ekkymoser) af varierende størrelse. Hudblødninger ligger oftest i niveau med hudens overflade og forsvinder ikke ved tryk i modsætning til rødfarvning af huden pga. øget blodgennemstrømning. Farven kan afhængigt af den forløbne tid variere
petekkier) eller mere fladeformede (ekkymoser). Spontane blødninger opstår dog som regel først, når blodpladeantallet er stærkt nedsat. Årsagen til nedsat blodpladeantal kan enten være en nedsat produktion, en øget destruktion eller et øget forbrug af disse. Nedsat produktion af blodplader
punktformede hudblødninger (petekkier) og indre blødninger samt blødning fra øjne, næse, mund, tarm, urinblære og vagina. Blødningerne optræder i slutningen af første sygdomsuge, og i de mest udtalte tilfælde dør de fleste af de syge af kredsløbschok i anden sygdomsuge.
petekkier, sugillationer) og svulstagtige, samlede blødninger i hud (hæmatomer) over blødninger i muskler, led og slimhinder, fx næseblødning, til store livstruende blødninger i indre organer, fx mave-tarm-kanalen, nyrer og hjerne. Abnorm blødningstendens ses ved defekter i alle de
petekkier). Sygdommen kan medføre skader på nerver og hjernevæv og er ubehandlet som regel dødelig, hvorfor hurtig diagnose og behandling er påkrævet. Da bakterierne medfører dannelse af store mængder betændelsesceller i rygmarvsvæsken (cerebrospinalvæsken), er rygmarvsprøve (lumbalpunktur) vigtig til afklaring af