pigmentering
Pigmentering, farvning af hud, hår eller slimhinder pga. farvestof dannet i eller tilført legemet, se hud.
Pigmentering, farvning af hud, hår eller slimhinder pga. farvestof dannet i eller tilført legemet, se hud.
pigmentering af huden fremkaldt bl.a. ved solbadning. Der fremkommer en hurtigt indsættende pigmentering, som varer få timer, og efter 2-3 dage en mere langvarig bruning. Sollysets ultraviolette stråler stimulerer dannelse af det mørkfarvede pigment melanin i overhudens melanocytter, hvilket
pigmentering, hvilket kan skyldes, at antallet af pigmentholdige hudceller (melanocytter) nedsættes, eller at cellernes indhold af pigment (melanin) reduceres; herved nedsættes den naturlige beskyttelse mod sollys. Svind af pigment forekommer pletvis ved vitiligo og overalt i huden ved albinisme. Forbigående
pigmentering af hud og slimhinder, kvalme, opkastninger og lavt blodtryk. Lidelsen skyldes nedsat dannelse af binyrebarkhormoner efter ødelæggelse af binyrebarken pga. autoimmunitet eller tuberkulose og ses også efter langvarig behandling med binyrebarkhormon. Behandling med binyrebarkhormoner er livsreddende og sikrer et
pigmentering, der tiltager under graviditet; overfladen er nopret af underliggende kirtler, hvis sekret beskytter huden under diegivningen. Forskelle i brystets størrelse skyldes forskelle i mængden af fedtvæv. Brystets ophæng til brystkassens forside støttes af bindevævsstrenge, der fra huden strækker sig
pigmentering og tørt, kløende eksem ses også ofte på benene hos ældre i forbindelse med åreknuder, bensår og ankelødemer (staseeksem, varikøst eksem). Vævsreaktion Vævsreaktionen i huden ved eksem er ret ensartet, uafhængig af den udløsende årsag. Ved mikroskopi af vævsprøver
pigmentering på vingespidserne modvirker dette slid. Farver har også betydning for dyrenes varmehusholdning, idet en mørk overflade absorberer mere varme end en lys overflade og dermed er medvirkende til at spare energi. Camouflage. Farverne og farvemønsteret har stor betydning for
pigmentering skyldes en permanent øget ophobning af melaninkorn i cellerne. Hos mennesket bestemmes hudfarven af flere gener, foruden naturligvis af miljøet. Børn af hvide nordeuropæere og sorte afrikanere får en hudfarve, som er en mellemting mellem de to forældres. Disse
Hyperkromasi, (af gr. hyper- + chroma farve, hud), forøget pigmentering.
Kromatose, (gr. kromato- farve + -ose), abnorm pigmentering i huden.