pilaster
En pilaster er et fladt væg- eller murfremspring, formgivet som en søjle med basis og kapitæl og ofte også kanneleret skaft; jf. lisen.
En pilaster er et fladt væg- eller murfremspring, formgivet som en søjle med basis og kapitæl og ofte også kanneleret skaft; jf. lisen.
Ante, kort fremspringende mur, afsluttet af en pille eller pilaster, som regel kronet af et særligt antekapitæl; det antikke græske antetempel har fremspringende sidemure og kan have søjler mellem disse, et dobbeltantetempel har anter på begge gavlsider. Se tempel.
Atlant, (efter titanen Atlas), mandsfigur, der indgår som bærende led i en bygningskonstruktion, som søjle eller pilaster. Atlanter var særlig anvendt i barokkens arkitektur. Den tilsvarende kvindelige figur kaldes karyatide.
pilaster med bruskværkskonsol og frugtbundter. Baldakinen har en drueklase i roset på. I nicherne står der to kvindefigurer med kalk og disk. På toppen er en kronet kartouche med Christian 4.s monogram omgivet af rigsvåbnets skjolde og flankeret af
Entrepilastre, (af fr. entre- + pilastre pilaster, firkantet pille, søjle), d.s.s. entrecolonne.
anvendt på snedkerarbejder i 1600- og 1700-tallet. Forkrøpning kan også forekomme på murværk, fx hvor en gesims forløber uden om et fremspring, en pilaster e.l. I smede- og gørtlerarbejde betegner forkrøpning en parallelforskydning af en stang eller et rør.
fx facaden på rådhuset i Delft (1618) og til Marmorgalleriet på Frederiksborg Slot i Hillerød. I Hendrick de Keysers arkitektur er den nederlandske tradition for rig ornamentik ofte underlagt en klassisk stram pilaster- eller søjlekomposition hentet fra den italienske senrenæssance.
er de lodrette, konkave riller eller furer på en søjle eller pilaster. Kannelurerne er enten skarpt adskilt indbyrdes eller med et smalt fladt bånd imellem. Kannelurer giver søjlen et slankere udseende og fremhæver spillet mellem lys og skygge.
pilaster, der fungerer som overgangsled til bjælkeværk (entablement), bue e.l. Fra den egyptiske arkitektur kendes bl.a. lotus-, papyrus- og palmekapitæler; til de klassiske søjleordener hører det doriske, det joniske og det korinthiske kapitæl. Senere er udviklet en rigdom af former
pilaster ikke har kapitæl og base. Lisener fremtræder som lodrette bånd, der med dekorativ funktion inddeler en murflade. De optræder ofte i romansk bygningskunst, gerne i forbindelse med buefriser. Fra 1700-tallets rokokoarkitektur, bl.a. Niels Eigtveds bygninger, kendes ørelisenen, der