pille – bygningsdel
Pille, lodret støtte under murværk, bue, hvælving, bro e.l., som regel firkantet eller mangekantet (til forskel fra søjle). Inden for gotisk arkitektur optræder knippepiller og stræbepiller som bærende og støttende led; se også stræbebue.