planteriget
Planteriget, se planter og biologisk klassifikation.
Planteriget, se planter og biologisk klassifikation.
planteriget var gennemført i Species Plantarum i 1753. Inddelingen af dyre- og planteriget er løbende blevet forfinet; følgende eksempel belyser de mest anvendte kategorier: Det vilde æbletræ (Malus sylvestris) hører til æbleslægten (Malus), som hører til kernefrugtfamilien (Malaceae), som hører
planterigets enheder, taxa. Samtidig udredes deres slægtskabsforhold, og artsdannelsesprocesser studeres. I strukturel botanik, dvs. morfologi, anatomi og cytologi, studeres planternes ydre og indre organer. Økologisk botanik er studiet af planteverdenens samspil med omgivelserne. Denne gren af botanikken er videre inddelt
Tarmens mikrobiota er det komplekse samfund af mikroorganismer, der lever i menneskers mave-tarmkanal. Ofte anvendes også begrebet mikrobiom om dette samfund. De to begreber benyttes i flæng og betyder da også næsten det samme, men mens mikrobiota henviser direkte
planteriget, fx korn, kaffe, bomuld, træ og sukkerrør; råstoffer fra dyreriget, fx kreaturer og fisk. De fossile brændsler indtager en stilling mellem planteriget og de mineralske råstoffer: De består hovedsagelig af plantemateriale, som af geologiske processer er omdannet til tørv
planteriget er rigt på C-16-fedtsyrer, mens man i dyreriget finder mange C-18-fedtsyrer. Behagelig eller ubehagelig I en oversigt samlet af Smag for Livet beskrives oleogustus-smagen som ubehagelig, hvilket forklares ved, at fedt bliver nedbrudt og
planteriget. Omkring 1830 fik morfologien imidlertid en selvstændig betydning som en videnskab, der bl.a. kunne bruges til at vise, at alle planteelementer kan henføres til tre grundbegreber: rod, stængel og blad. Morfologien blev inddelt i flere retninger: deskriptiv morfologi (den
planteriget, og da man tidligere fejlagtigt troede, at bakterier og andre mikroorganismer tilhørte planteriget, blev ordet 'tarmflora' brugt til at beskrive mikroorganismerne i tarmen. Dog er forståelsen af de biologiske riger blevet større og klassificeringen er udviklet, så bakterier nu
planteriger. Cyanobakterier blev tidligere kaldt blågrønalger. Foruden klorofyl a, som er ansvarlig for fotosyntesen, indeholder alger flere farvestoffer end nogen anden plantegruppe. Der findes grønne klorofyler, gule carotenoider og undertiden røde eller blå phycobiliproteiner, som opfanger sollys af forskellige bølgelængder
planteriget, især da den botaniske litteratur i starten af 1800-t. var blevet uoverskuelig stor. Med Theorie élémentaire de la botanique (1813) og Regni vegetabilis systema naturale (1818-21) udøvede han en betydelig indflydelse på botanikkens udvikling. Sammen med flere