plantryk
Plantryk er trykning af bl.a. grafik med plan trykform, som fx litografi og serigrafi, eller med en cylindrisk trykform med plan overflade, som fx offset. Læs mere i Den Store Danske trykteknikker offset
Plantryk er trykning af bl.a. grafik med plan trykform, som fx litografi og serigrafi, eller med en cylindrisk trykform med plan overflade, som fx offset. Læs mere i Den Store Danske trykteknikker offset
plantryk — til forskel fra det traditionelle højtryk/"bogtryk". Offsettryk frembringes fra en gummidug spændt omkring en valse i en rotationspresse. De farvebærende partier af gummidugen er forinden blevet præpareret med et spejlvendt aftryk af den sats, der skal trykkes. Dette
plantryk. Benævnelsen fladtryk stammer fra offsettrykkets barndom i 1950'erne. Den blev typisk brugt af ældre bogtrykkere, som i trykkerierne så deres arbejde med bly i højtryk blive erstattet af litografi og offsettryk, der i dag under ét hedder plantryk
plantryk) og bogtryk (højtryk). Kobbertryk En metalplade (normalt af kobber eller zink) dækkes med en syremodstandsdygtig hinde (fx en lak eller fernis), hvori kunstneren tegner sit motiv med et spidst værktøj. I et syrebad nedætses de tegnede streger til fordybninger
plantryk, hvor trykfarven overføres på materialet (oftest papir) fra en flade, hvorpå kun de farvebærende partier ved hjælp af en kemisk eller fotokemisk proces afgiver tryk (fx litografi, offset og kollotypi). Plantryk blev blandt ældre bogtrykkere kaldt fladtryk og blev
plantryk) Dybtryk er en unik trykmetode, idet det er den eneste trykmetode, der kan trykke ægte halvtoner. Det vil sige gråtoner uden brug af rasterteknologi. Manuelle metoder Dybtrykkets oprindelige form, kobberstikket, er måske den ældste trykmetode, der findes, idet man
plantryk — til forskel fra det traditionelle højtryk/"bogtryk". Andre gamle satsfirmaer prøvede som Monotype at videreføre blysætte-maskinernes teknologi i fotosatsanlæg, såsom Linofilm og Monophoto, og nye teknologier kom til. Men fremtidens satstekno-logi skulle vise sig at være baseret
plantryk fra en fotokemisk præpareret limbelægning på en glas- eller metalplade. Belægningen hærder og bliver vandafvisende ved belysning gennem et fotografisk negativ – proportionalt med den på stedet gennemtrængende lysmængde. Ubelyste (ikke hærdede) steder i belægningen optager modsat en limholdig trykfarve
plantryk eller oveføres spejlvendt til en gummidug og trykkes retvendt. Omvejen over blysats og vanskelighederne ved at få den nødvendige, jævne farveføring på det kriderede papir stimulerede udviklingen af fotosatsmetoder. Først fra 1960'erne blev fotosatssystemerne tilstrækkeligt veludviklede og dermed
plantryk; en prisbillig teknik, som affødte talrige nye, fantasifulde skrifter, og som kom til at påvirke al kommerciel grafik, specielt emballagetryk. Samtidig skabtes til kommerciel markedsføring også mange nye skrifter til bogtrykkerierne, heriblandt skrifter uden seriffer udført i store størrelser