plasmamembran
Plasmamembran, cellemembran, se celle (plasmamembranen).
Plasmamembran, cellemembran, se celle (plasmamembranen).
plasmamembranen indeholder en mængde potentiel energi, som kan udnyttes til bl.a. transport af andre molekyler. Koncentrationsforskellene skyldes især, at der i plasmamembranen findes transportproteiner, bl.a. natrium-kalium-pumpen (den natrium- og kaliumaktiverede ATPase). Dette transportmolekyle er i stand til at
plasmamembranen i takt med, at cellulosemikrofibrillen forlænges. I forbindelse med cellens vækst tilføjes nye cellulosemikrofibriller til cellevæggen. De ligger uden for plasmamembranen i et mønster, som sandsynligvis styres af mikrotubuli på indersiden af plasmamembranen. Matrixstofferne, dvs. hemicellulose og pektinstoffer, er
plasmamembraner. Denne fusion udløser straks et kortvarigt fald i den normale elektriske spændingsforskel over ægcellens plasmamembran, hvilket blokerer for fusion med flere sædceller, polyspermi. Samtidig stiger koncentrationen af calciumioner i ægcellen forbigående. I ægcellen lige under plasmamembranen findes et depot
plasmamembranen dannes i ækvatorialplanet et ringformet bundt af aktinfilamenter og myosin. Under cytokinesen sammensnøres denne ring, cellens cytoplasma deles, og mitosen afsluttes med dannelse af en komplet plasmamembran omkring hver af de to nye celler. Meiose Ved meiose, reduktionsdeling, der
plasmamembranen. Sådanne koncentrationsgradienter er betinget af, at plasmamembranen ikke er frit permeabel for ioner. Gradienterne opretholdes af energikrævende ionpumper i plasmamembranen, fx Na+-K+-ATPase, der transporterer Na+-ioner ud af cellen og K+-ioner ind i cellen under forbrug
plasmamembranen danner ciliaternes cortex. Cilier Cilier (fimrehår) er 0,3 μm tykke udposninger af plasmamembranen, og hver udposning omslutter et system af mikrotubuli, som inde under cellens overflade ender i et basallegeme (kinetosom). Den velkontrollerede bevægelse af cilierne får cellen
plasmamembran sker ved diffusion. Transporten af de biologisk vigtige gasarter ilt og kuldioxid sker ved diffusion gennem plasmamembraner og membraner i blodkredsløbets mindste kar, kapillærerne. Den nødvendige koncentrationsforskel skabes i dette tilfælde ved forbrug af ilt og produktion af kuldioxid
plasmamembranen (se også celle). Deres membranstruktur er som plasmamembranens, og når vesiklerne når denne, smelter membranerne sammen, hvorved cellemembranen får tilført materiale til erstatning af den del af membranen, som tabes ved endocytose. I de fleste celler foregår eksocytose konstant
plasmamembran vha. specifikke transportproteiner, hvoraf der findes to hovedtyper: kanalproteiner og transportproteiner. Kanalproteiner, fx kalium- og kloridkanaler, danner kanaler gennem plasmamembranen, som ionerne kan diffundere passivt igennem. Ioner som nitrat og fosfat tages op af specifikke transportproteiner ved en energikrævende