plastide
Plastide, (gr. plast- + -ide), inden for botanik et specialiseret legeme (organel) i protoplasma.
Plastide, (gr. plast- + -ide), inden for botanik et specialiseret legeme (organel) i protoplasma.
Plastider, gruppe af nærtbeslægtede organeller (størrelsesorden 1-8 μm), som udelukkende findes i planteceller; et eksempel er kloroplaster (grønkorn), som udfører fotosyntese. Plastider er omgivet af en dobbelt membran, indeholder cirkulært DNA og små ribosomer og kan formere sig ved
Plastider kan også indeholde stivelse, der fungerer som oplagsnæring; disse stivelseskorn, amyloplaster, findes især i rødder og knolde (fx stængelknolde som kartofler) samt i frø (kornsorter). Plastider dannes ved deling af proplastider, der er umodne plastider. De øvrige organeller i
plastider) i planteceller; grønfarvede plastider kaldes dog grønkorn eller kloroplaster. Farvekorn er gule, orange eller røde og nogle få μm store. De farves af lipidagtige carotenoider, der inde i plastiden ligger som dråber eller i uregelmæssige membranstrukturer. Langt de fleste
plastider, i planteceller. I grønne plantedele findes stivelseskorn i kloroplaster (grønkorn) om dagen, men stivelsen nedbrydes igen om natten. Mere permanente stivelseskorn findes i amyloplaster. Betegnelsen stivelseskorn bruges også ofte om amyloplasten med dens indhold af et eller flere stivelseskorn
plastid i planteceller; indeholder oftest stivelse. I mange planters overhudsceller ligger ganske små hvidkorn tæt omkring cellekernen. Større hvidkorn, som indeholder stivelseskorn, findes i stor mængde i celler med oplagsnæring, fx i knolde som hos kartofler eller i frø som
fra umodne plastider, proplastider, der formerer sig ved deling. For at kloroplaster kan færdigudvikles, kræves lys. De findes derfor ikke i underjordiske organer, men kan dannes ved belysning, hvilket kendes fra grønne kartofler. Læs mere i Den Store Danske fotosyntese
Kromoplast, (af kromo- og gr. plastos 'formet', af plassein 'forme'), gul- eller rødfarvet farvekorn hos planter. Se også plastider.
plastider. Det inderste lag i cortex er endodermis, der har stor betydning for transport ind i roden. Cortex er yderst omgivet af et enkelt cellelag, overhuden. Både rodhætteceller og overhudsceller producerer en slim, som letter rodens passage ned mellem jordpartiklerne
(Dansk Biografisk Leksikon)
plastids. Sammen med Gustafsson planlagde og opbyggede han fytotronen, et meget stort klimaanlæg til eksperimenter med planter under varierede lys- og temperaturforhold. Diter von Wettstein bruger stadig den svenske fytotron og udgav 1967 beskrivelsen The phytotron in Stockholm (Studia forestalia