plissere
Plissere, (af fr. plisser folde, lægge i læg, af pli fold, læg), lægge i skarpe folder el. læg.
Plissere, (af fr. plisser folde, lægge i læg, af pli fold, læg), lægge i skarpe folder el. læg.
plissere', af pli 'læg, fold'), metode til permanent at folde eller lægge stof; mest anvendt til nederdele. Plisséer frembringes vha. tryk, fugtighed og varme. Tidligere kunne kun uld plisseres med nogenlunde varig virkning, mens permanente læg og folder nu opnås
plisseret langs én kant; anvendes som pynt eller forlængelse på tøj. I dag bruges flæser mest på damebluser og pigekjoler, men i 1700-t. var også mændenes skjorter pyntet med kniplingsflæser. Stofstrimlen kan klippes lige eller på skrå af stoffet
plisserede hatrand og ved, at lamellerne går i opløsning, "blækker", ved modenhed. Blækhatte er rådsvampe på næringsrig jord og gødning. Parykblækhat, som er den eneste spiselige blækhat er en god spisesvamp. Parykblækhat vokser vildt på næringsrig jord. Den er klokkeformet
plisserede eller syet af upraktiske, fine stoffer. Forklæder kan bæres af mænd og kvinder som del af arbejdstøjet, især af håndværkere; fx indgår et symbolsk forklæde i frimurernes højtidelige dragt. I dag er det for det meste erstattet af en
plisserede blade og store, iøjnefaldende blomster med en karakteristisk tøffelformet læbe. Ligesom slægten venussko (Paphiopedilum spp.) hører fruesko til den gruppe orkidéer, der har to støvdragere i blomsten. De er anbragt på hver side af griffelstøtten under et lille tag
Fustanelle, (fr. fustanelle, it. fustanella, af nygræsk foustani, måske af it. fustagno), plisseret græsk mandsskørt, der udgør en del af den græske nationaldragt.
plisseret eller sammenrynket strimmel af stof, broderi eller knipling syet til herreskjorters halsslids i 1700-t. og trukket dekorativt frem i frakkens (kjolens) og vestens åbning. Manchetskjorter havde kalvekrøs og matchende flæser ved håndleddet. Kalvekrøs erstattedes i begyndelsen af 1800-t
plisseres. Cupro på basis af kobberoxid og ammoniak, kendt under varemærkerne Bemberg og Cuprama, har især været brugt til damestrømper og i begrænset omfang til damebeklædning. Der har været eksperimenteret med regenererede proteinfibre, især fremstillet af kasein fra osteløbe, men
plisseret og foldet af hvidt papir. Skærmene blev oprindelig fremstillet af arkitekten P.V. Jensen-Klint omkring 1900. De blev sat i produktion i 1943 af sønnen Tage Klint (1884-1953); dennes datter Le Klint (1920-2012), der også deltog i