pluton
Pluton, (af ty. Pluton, tilbagedannelse fra plutonisch, se plutoniske bjergarter), geologisk udtryk for et stort, relativt tykt magmatisk legeme, som består af plutoniske bjergarter og har skarp kontakt til sidestenen.
Pluton, (af ty. Pluton, tilbagedannelse fra plutonisch, se plutoniske bjergarter), geologisk udtryk for et stort, relativt tykt magmatisk legeme, som består af plutoniske bjergarter og har skarp kontakt til sidestenen.
er i græsk religion tilnavn til underverdenens gud Hades, særlig som frugtbarhedsgud og Persefones ægtemand. Navnet skal forstås som "den, der skænker rigdom", nemlig afgrøder. Flere dybe huller, der opfattedes som nedgange til hans rige, kaldtes Plutonion. Læs mere i
pluton. Yngelen angribes i larvestadiet, hvilket kan svække bifamilien meget. Sygdommen bekæmpes ved driftstekniske og hygiejniske foranstaltninger. Stenyngel optræder meget sjældent i Danmark. Den forårsages af svampe af slægten Aspergillus. Både larver og bier kan angribes. Der er lovpåbud om
frugtbarhed. Det er således karakteristisk, at Hades, de dødes dystre hersker i underverdenen, også kaldes Pluton, et navn, der sprogligt er identisk med Plutos, der på græsk betyder 'rigdom'. Læs mere i Den Store Danske religion græsk religion og mytologi
Pluton. Eris (2003 UB313) blev opdaget i 2005 af astronomer fra Mount Palomar-observatoriet som den 136199. småplanet. I 2006 blev den klassificeret som en dværgplanet. Eris' diameter er ca. 2400 km, og afstanden til Solen svinger mellem 38 og
Pluton 'den rige' antyder agerbrugsreligionens opfattelse af død, begravelse, frugtbarhed og ny grokraft som en cyklus. I antikkens kunst afbildes Hades (på etruskisk Aitu eller Calu) som en skægget mand, ofte tronende, evt. sammen med sin hustru Persefone eller i
Pluton, underverdenens gud), der mente, at Jordens indre varme er vigtigst. Neptunisternes førende skikkelse var A.G. Werner (1749-1817), professor ved bjergværksakademiet i Freiberg i Sachsen. Hans opfattelse var, at fjeldenes granit og gnejs er aflejringer fra det urhav, der
Plutoniske bjergarter, (1. ord af ty. plutonisch, efter Pluton), bjergarter, der er dannet ved størkning af magma så dybt under jordoverfladen, at de er blevet kornede eller grovkornede.
Plutonisme, (efter Pluton og -isme), geologisk skole i slutningen af 1700-t., der i opposition til neptunismen mente, at Jordens indre varme og ikke vandet er den dominerende geologiske kraft.
Pluton og på egyptisk Serapis. Serapis fremstilledes i kunsten enten som tyr eller som en græsk gud med skæg og et kornmål på hovedet. I Egypten blev den nye Serapis aldrig rigtig populær uden for den græskdominerede hovedstad Alexandria. Derimod