plutoniske bjergarter
Plutoniske bjergarter, (1. ord af ty. plutonisch, efter Pluton), bjergarter, der er dannet ved størkning af magma så dybt under jordoverfladen, at de er blevet kornede eller grovkornede.
Plutoniske bjergarter, (1. ord af ty. plutonisch, efter Pluton), bjergarter, der er dannet ved størkning af magma så dybt under jordoverfladen, at de er blevet kornede eller grovkornede.
bjergarter, også kaldet dagbjergarter eller ekstrusive bjergarter, som dannes, hvor magma strømmer ud på jordoverfladen i form af lava eller bliver udslynget som løse vulkanske udbrudsprodukter, pyroklaster. Plutoniske bjergarter, også kaldet dybbjergarter eller intrusive bjergarter, som opstår, hvor magma dybt
bjergarter (dagbjergarter, ekstrusive bjergarter) og plutoniske bjergarter (dybbjergarter, intrusive bjergarter). Vulkanske bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen som fx lava; de er finkornede eller tætte og kan indeholde glas (se vulkansk glas). Plutoniske bjergarter er størknet
plutoniske bjergarter. Vulkanske bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen, dvs. ved lavt tryk. De er finkornede eller tætte og kan indeholde glas. Plutoniske bjergarter er størknet langsomt i større dybde og er fin- til grovkornede. Den
Pluton, (af ty. Pluton, tilbagedannelse fra plutonisch, se plutoniske bjergarter), geologisk udtryk for et stort, relativt tykt magmatisk legeme, som består af plutoniske bjergarter og har skarp kontakt til sidestenen.
bjergarter, vil dets struktur bibeholdes. Ved langsom afkøling, fx i plutoniske bjergarter, vil den oprindelige struktur blive ustabil, hvorefter det homogene mineralkorn vil afblandes (se afblanding), og der vil dannes to faser med forskellig sammensætning og struktur. De to faser
bjergarter dannet dybt under Jordens overflade (plutoniske bjergarter) med et højt indhold af mørke mineraler (ultramafisk) og med mere end 40% af mineralet olivin. Den rene olivinbjergart kaldes dunit. Afhængigt af indholdet af pyroxenmineraler inddeles peridotit i harzburgit med orthopyroxen
Kalk-alkalin magmaserie, (2. led alkalin, se alkalinitet), den association af magmabjergarter, der er knyttet til de pladegrænser, der betegnes subduktionszoner. Vigtige vulkanske bjergarter er andesit og dacit, den vigtigste plutoniske bjergart er granodiorit. Se bjergarter.
bjergart, der brydes i bl.a. Sydafrika og Sibirien pga. indholdet af diamanter. Bjergarten er meget heterogen med strøkorn af bl.a. olivin, pyroxen, pyroprig granat og magnesiumholdig ilmenit og indeholder brudstykker, xenolither, af bjergarter fra Jordens kappe, fx eclogit og peridotit, samt af plutoniske
bjergarter. I malmgeologien skelnes mellem malm- og gangmineraler. Dannelse og forekomst Mineraler dannes ved geologiske og biologiske processer. Ved størkning af smelter (magmaer) dannes magmabjergarter. Sker dette på jordoverfladen, fås vulkanske bjergarter; sker det derimod nede i jordskorpen eller i kappen, fås plutoniske