pointere
Pointere, (af fr. pointer sætte mærke ved), fremhæve; lægge eftertryk på; betone.
Pointere, (af fr. pointer sætte mærke ved), fremhæve; lægge eftertryk på; betone.
pointeret satire. Han blev forbilledet for renæssancens og den lærde tids latindigtere som John Owen og Ludvig Holberg. Det blev sjældnere dyrket på modersmålet som af tankedigteren Friedrich von Logau. Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller skrev i 1790'erne
pointerede Per Kirkeby massekulturens indflydelse ved i sine malerier at kombinere ekspressiv penselføring med forskellige billedklichéer og udklip fra modemagasiner og pornoblade; han pointerede, at idéen om den rene naturiagttagelse er en modernistisk konstruktion. I bogen Billedforklaringer (1968) fremhæver han
Pointering, (se pointere), det at pointere.
pointerede, brede penselstrøg. Den stadige gentagelse af samme motiv er blevet sammenlignet med en form for bøn og med ikonernes rituelle gentagelse af fastlagte motiver. I 1933 fik Alexej von Jawlensky af nazisterne forbud mod at udstille, i 1938 maleforbud
pointeret hændelse, meget brugt i foredrag o.l. til illustration af en tankegang. Betegnelsen stammer fra den græske historieskriver Prokopios (550 e.Kr.), der kaldte sine skandalehistorier fra det byzantinske hof for anekdota, dvs. undtagelsesvis røbet i skriftlig form. Denne betydning har
pointere hendes nære tilknytning til og samtidig uafhængighed af gudernes konge. Afbildninger af Athena Billedfremstillinger af Athena kendes fra mykensk tid, men de bliver først almindelige fra 600-tallet f.v.t. og fortsætter i hellenistisk tid helt frem til romersk tid
pointere, at der er enorme forskelle på oprindelige australieres liv i forhold til, hvor de bor. Selv blandt folkene i fjerntliggende områder og de, der bor i byer og storbyer er der store indbyrdes forskelle. Australiens stater og territorier Navn
pointerede småsituationer og portrætdigte i bl.a. Den indre bowlerhat (1964), Her i reservatet (1971), Personlige papirer (1974) og Himmelspræt (1979). Et udvalg foreligger med titlen Man burde burde (1971); desuden antologier på en række europæiske sprog. "Digte, prosadigte, prosa" kaldes
pointerer tidens nybrud indenfor køn og kunst. Ungdom i København Wegmann kom i 1852 som femårig med sin familie til København fra Schweiz. Hun tegnede og ville gerne uddanne sig som kunstner, og hendes far sendte hende i 1862 til