politisk forbrydelse
Politisk forbrydelse, (se politisk), forbrydelse, der er rettet mod staten el. statsforfatningen.
Politisk forbrydelse, (se politisk), forbrydelse, der er rettet mod staten el. statsforfatningen.
forbrydelser" og "politiske forbrydelser". De almindelige forbrydelser var de forbrydelser, der blev anset for forkastelige i alle samfund og under alle omstændigheder, mens politisk motiverede forbrydelser under visse omstændigheder kunne forsvares. Dette førte til særlige regler om en positiv særbehandling
politisk forbrydelse, vil opholdsstaten være berettiget til at nægte udlevering, men der er en tendens til at indsnævre begrebet politisk forbrydelse i forbindelse med de konventioner, der tilsigter at effektivisere bekæmpelsen af særlige internationale forbrydelser. Hvis der er risiko for
politiske forbrydelser, forbrydelser, der er rettet mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder; de straffes efter Straffeloven kap. 12 og 13. Under indtryk af erfaringer fra besættelsestiden blev reglerne nyaffattet 1952, hvorved der tillige indførtes adgang
politiske forbrydelser, indirekte valg til alle vigtige poster og ret til for præsidenten at udstede hemmelige dekreter mv. Kun to politiske partier blev tilladt: et parti for regeringen og et parti for den tolererede del af oppositionen. Udenrigspolitisk lagde Brasilien
politiske forbrydelser, afskaffede slaveriet og indførte nationalværksteder for de arbejdsløse og arbejdsdag på 10-11 timer. Regeringen kunne imidlertid ikke enes om et arbejdsministerium og oprettede derfor en Arbejderkommission, som var uden handlekraft. Der opstod endvidere strid om valget til
politiske forhold forværredes, og militæret tog magten ved et kup i 1964. Militærdiktaturet lagde sig udenrigspolitisk tæt op ad USA, som havde støttet kuppet. Indenrigspolitisk lavede styret et radikalt systemskifte med censur, dødsstraf for visse politiske forbrydelser, kun to tilladte
politiske forbrydelser angik. Endvidere nævntes allerede dengang de grunde, der i dag betragtes som hovedhensynene bag lægdommerinstitutionen: At straf er et meget alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for et sådant indgreb
hæfte, som blev afskaffet i forbindelse med Straffuldbyrdelsesloven i 2001. Custodia honesta har især været anvendt over for dømte, der ikke blev anset for rigtig kriminelle, bl.a. personer dømt for politiske forbrydelser. Læs mere i Den Store Danske retshistorie Kriminalforsorgen
historiske kendsgerning, at Jesus faktisk blev henrettet af romerne, og de kristnes politisk begrundede ønske om at lade den romerske besættelsesmagt erklære Jesus uskyldig i en politisk forbrydelse. I den kristne legendedigtning blev Pilatus snart gjort til en from kristen.