polyfon
Polyfon, (gr. poly- + -fon), inden for musik mangestemmig; flerstemmig; med selvstændigt behandlede stemmer.
Polyfon, (gr. poly- + -fon), inden for musik mangestemmig; flerstemmig; med selvstændigt behandlede stemmer.
polyfone) og overvejende akkordiske (homofone) afsnit. Både i samtiden og i eftertiden har der været enighed om, at denne stiludvikling nåede et absolut højdepunkt hos Josquin des Prés omkring 1500. I begyndelsen af 1500-t. blev den katolske kirkes almengyldighed
polyfon og førte melodien i lange nodeværdier med rytmisk livlige modstemmer; den udviklede sig til koralmotetten, der var opdelt i en række fugerede afsnit. Den anden var overvejende homofon med melodien i overstemmen og alle andre stemmer i samme rytme
polyfone virkninger. I messen og motetterne gør Pedersøn i højere grad brug af imitation, og således anvender han tidens polyfone kompositionsteknikker. Eftermæle Især Pedersøns kirkemusik satte sig spor i tiden efter hans død. I 1600-tallet ejede flere danske latinskoler
Polyfon musik omfatter mindst to ligeberettigede stemmer, der tillige udviser betydelig selvstændighed i melodisk og rytmisk henseende. I praksis er de to begreber polyfoni og kontrapunktik synonyme (se kontrapunkt). Flerstemmig musik, i hvilken stemmerne er underordnet en melodi, som de
polyfon, og hun er især optaget af det, hun kalder "leg med tiden". Det betyder, at hun ved hjælp af flashbacks belyser personerne fra flere sider og med flere stemmer ofte i fortættede indre monologer. Adalet Ağaoğlus hovedværk er trilogien
polyfone og polyrytmiske elementer i musikken, dels giver brugen af mikrofon mulighed for at inddrage gamle afrikanske instrumenter i det moderne orkester. Kora, sanza og talende trommer supplerer eller erstatter vestlige instrumenter og skaber derved et lydbillede, som er særegent
polyfon skildring af brugen og misbrugen af mennesket under nazismen og kommunismen, og Kapo (1987, da. 2000), en dybdeborende psykologisk skildring af en kapos forsøg på at befri sig fra fortidens traumer. Blams bog (1972) handler, med tydelig allusion til
polyfon skrivemåde, som sammen med en utraditionel benyttelse af tonaliteten og inddragelse af modale elementer videreudvikles i de følgende symfonier. Carl Nielsens værker i udvalg Operaer: Saul og David, 1898-1901; Maskarade, 1904-1906 Scenemusik: Hr. Oluf han rider, 1906; Aladdin
polyfone musik har fundet overbevisende kunstnerisk udtryk i de to store klaverværker Prélude, choral et fugue (1884) og Prélude, aria et final (1886-87) samt hans svanesang, orgelværket Trois Chorals (E-dur, h-mol, a-mol, 1890). Blandt korværkerne må