polyrytmisk
Polyrytmisk, (se polyrytmik), vedr. polyrytmik.
Polyrytmisk, (se polyrytmik), vedr. polyrytmik.
polyrytmiske mønster. Solisten kan enten tilføje modstemmer eller ændre figurerne, som dog ikke må miste deres genkendelighed. På samme måde varieres recitationen af historiske og dramaagtige fortællinger, og sangerens evne til at forandre inden for den kendte ramme skattes højt
polyrytmiske bambuco, der af mange betragtes som nationaldans, og den lidt enklere guabina samt pasilloen, der er en hurtig vals. Det dominerende instrument i musikken fra savannesletten mellem Andesbjergene og Amazonasjunglen er harpen. Den livlige joropo, der er den kendteste
polyrytmiske mønstre. Det medvirkede til at gøre Gnags til et af tidens mest intense livebands. Bazaar hentede inspiration fra Balkan og brugte det i en egenartet blanding med improvisation, mens Salsa Na’ma efterhånden blev gode til at spille en
polyrytmiske væv. Musikken var vigtig i "L'Authenticité"-kampagnen i 1960 ved selvstændigheden, men borgerkrigen sendte mange musikere i eksil. De førende musikere inden for populærmusik er bl.a. Franco (Luambo Makiadi), Tabu Ley (f. 1940) og Mbilia Bell (f. 1959). Senere
polyrytmisk med brug af forskellige former for percussion og med lån fra både folkemusik, jazz og funk. I sine tekster, der ofte var på engelsk, viste Kuti et stærkt socialt og politisk engagement for det undertrykte Afrika, en holdning, der
polyrytmiske håndklap og tilråb kaldet jaleo fra de tilstedeværende til en karakteristisk helhed. Flamencosangen, den såkaldte cante flamenco, udføres typisk til guitarakkompagnement og ledsages af håndklap, kaldet palmas, i komplicerede rytmemønstre. Men der er også stilarter, som udføres uden musikalsk
polyrytmisk skrivemåde med træk dels fra 1300-t.s polyfoni, dels fra fremmede musikkulturer. Som eksempler kan nævnes en klaverkoncert (1988), Nonsense Madrigals for seks herrestemmer (1993), en sonate for solobratsch (1994) samt Hamburgisches Konzert for horn og kammerorkester (1999). György
polyrytmiske orgelkompositioner, som han også selv opførte, skubbede han til grænserne for, hvor komplekse rytmiske strukturer, det var muligt at spille. Som organist ved Trinité-kirken i Paris lod Messiaen eksperimenterne få frit løb. Messerne i kirken blev gæstet af
polyrytmisk akkompagnement af claves, congatrommer og andre slagtøjsinstrumenter. Sangskriveren og orkesterlederen Ignacio Piñeiro (1888-1969) fik i 1920'erne og 1930'erne stor indflydelse på rumbamusikkens udvikling. Dansen, som bl.a. kendetegnes ved rytmiske bevægelser i hoften, blev populær uden for