polytonal
Polytonal, (gr. poly- + fr. tonal), inden for musik indeholdende flere tonearter i samme klangmasse.
Polytonal, (gr. poly- + fr. tonal), inden for musik indeholdende flere tonearter i samme klangmasse.
polytonal stil, mens der hos P. Froidebise spores interesse for Weberns tonesprog, for serialisme og for aleatorik. H. Pousseur, der tilhører den europæiske avantgarde, grundlagde i 1958 det første belgiske elektronmusikstudie, APELAC, som i 1970 blev indlemmet i Centre de
Charles Koechlin var en fransk komponist og musikteoretiker. Koechlin skrev bl.a. en række symfoniske digte efter Kiplings Junglebogen og en serie værker om filmstjerner, fx Seven Stars' Symphony (1933), i vekslende stilarter, præget af kontrapunkt og polytonal harmonik.
(Dansk Biografisk Leksikon)
polytonal situation ved at gøre de to stridende tonale sfærer hver for sig så plastiske som vel muligt hvorved fuld klarhed bevares og det friske kontrastforhold mellem tonearterne får lysende farve. Nielsen havde nu fået blod på tanden som dramatisk
(Dansk Biografisk Leksikon)
polytonal i den tidlige Sergéj Prokofjevs, Stravinskijs og Darius Milhauds forstand. Nogen afgørende stilændring sporer man i virkeligheden ikke i Riisagers musik. Han blev sin ungdoms idealer tro til det sidste. – Som komponist stod Knudåge Riisager på en måde ret