pontifex maximus
Pontifex maximus, (latin), romersk præstetitel, inden for katolicisme paven. Se pontifex.
Pontifex maximus, (latin), romersk præstetitel, inden for katolicisme paven. Se pontifex.
Pontifex, i romersk religion navnet på et ledende medlem af pontifikalkollegiet, et præstekollegium bestående af rex sacrorum, de tre store flamines og tolv mindre flamines; pontifex maximus 'den største pontifex' havde som særligt embedsområde Vestakulten. Pontifikalkollegiet holdt til i Regia
pontifex Maximus, den ledende pontifex præst der bl.a. overså vestalinderne og kalenderen (Cæsar indførte den første udgave af den kalender vi stadig bruger i dag); året efter tjente han som prætor. Det første triumvirat I løbet af 60 bragte han
pontifex maximus, Roms religiøse overhoved; se pontifex), det såkaldte Romulustempel, Maxentius' Basilica, Titusbuen og Templet for Venus og Roma. I republikken Ved republikkens indførelse blev en række monumentale bygninger rejst; Saturntemplet i 497 f.v.t. og Castor og Pollux-templet i
pontifex maximus og førstemand, princeps, i senatet. Denne sidste ærespost gav navn til den nye styreform, principatet eller det romerske kejserdømme. Fra 27 f.Kr. var kejseren med lovlige midler i stand til at beherske både den udøvende og den lovgivende
pontifex maximus, øverste leder af den romerske statsreligion, og med tribunicia potestas 'tribunmyndighed'. Romerne havde således intet egentligt navn til denne institution, men kaldte den af og til principatus med vægt på kejseren som leder af Senatet (princeps senatus). Allerede
pontifex maximus og reddede i 241 f.v.t. det hellige palladium (se palladion) ud af det brændende Vestatempel i Rom. Han tilhørte den indflydelsesrige slægt Caecilius, der fostrede en række politikere og generaler. Læs mere i Den Store Danske de puniske
pontifex maximus. Han deltog i 43 f.Kr. i det 2. triumvirat sammen med Octavian (Augustus) og Antonius. I den følgende magtkamp støttede Lepidus Octavian, mens han forsigtigt forsøgte at sætte sig selv igennem. I 36 f.Kr. mistede han sin politiske
pontifex maximus i Rom; Metellus Macedonicus (d. 115 f.v.t.), feltherre i Makedonien og i krigen mod Det Achaiske Forbund; Metellus Numidicus (d. 91. f.v.t.), feltherre i krigen mod Numidia i Nordafrika; Quintus Metellus Celer (d. 63 f.v.t.), embedsmand, som støttede
overgået af Quintus Mucius Scaevola (d. 82 f.Kr.), der var konsul 95 f.Kr., pontifex maximus 89-82 f.Kr. og senrepublikkens mest fremtrædende jurist. Hans værk i 18 bind om romersk civilret blev stadigvæk kommenteret af jurister i 200-t. e.Kr.