porøs
Porøs, (af fr. poreux, af pore), fuld af porer; svampet; med mellemrum mellem molekylerne.
Porøs, (af fr. poreux, af pore), fuld af porer; svampet; med mellemrum mellem molekylerne.
porøse lag for at nå hen til borehullet. Men bl.a. tryk, temperatur, oliesammensætning fysisk-kemiske forhold, strukturelle egenskaber af det porøse netværk samt naturligvis porernes størrelse og geometri sætter grænser for denne trafik. I oliereservoirer, der endnu ikke er begyndt
porøs. Hvis sygdommen ikke standses på dette tidspunkt, vil afkalkningen fortsætte i dybden og efterhånden også omfatte tandbenet (dentinen). Senere vil der kunne ses et tydeligt hul i emaljen, fordi denne bliver svag og derfor kan bryde sammen. Den underliggende
porøse materialer som slagger, træspåner, sintret flyveaske, ekspanderet ler og pimpsten. De lette tilslag kan helt eller delvis anvendes i stedet for de tunge tilslag, der anvendes til almindelig beton. I Danmark bruges især ekspanderet ler, kaldet letklinker eller ofte
Porøse absorbenter er fx mineraluld som glasuld og stenuld, tekstiler som tøj, tæpper og gardiner samt visse typer skumplast. De virker ved, at lydenergien trænger ind i det porøse materiale og omdannes til varmeenergi ved gnidning mellem fibrene i materialet
porøse sten), alkalikiselgel, revner, drypsten, belægninger, misfarvning, rustudfældning og afskalning af dæklaget over armeringen. Armeringskorrosion kan foregå med ingen eller kun svage synlige tegn i form af revner og rustudfældning på konstruktionens overflade. Mistanke om armeringskorrosion bør derfor altid medføre
porøse, så gassen kan komme ind i dem og reagere, og at den porøse struktur er udformet således, at der er størst muligt kontaktareal mellem de tre faser: ionledende elektrolyt, elektronledende elektrode og gasfasens reaktanter. Den direkte omsætning af kemisk
porøse isoleringsplader, 6-25 mm tykke. Pladerne var oprindelig baseret på sukkerrørsfibre, men betegnelsen dækker også porøse træfiberplader, som tidligere især blev anvendt til isolering af massive ydervægge. Anvendelsen hertil ophørte ca. 1965 pga. skærpede krav til overfladebeklædningers brandtekniske egenskaber
porøse fibre, der er varmeisolerende, og fibre med særlige styrkeegenskaber. Acetatfibrene diacetat og triacetat, baseret på cellulose og eddikesyre, er som filamenter bløde og glansfulde og egner sig til silkelignende beklædning. Triacetat er så termoplastisk, at den kan plisseres. Cupro
porøs bjergart dannet ved vulkanudbrud. Ved eksplosioner i en vulkan, fx forårsaget af en særlig hurtig gasudvikling i lavasøjlen, vil der blive dannet en mængde brudstykker, som slynges op i luften. Hvis materialet har et højt indhold af komprimeret gas