porcelænsjord
Porcelænsjord, ældre betegnelse for kaolin.
Porcelænsjord, ældre betegnelse for kaolin.
porcelænsjord, Kaolin er en sædvanligvis hvid eller hvidlig bjergart domineret af ler og med lavt jernindhold. Kaolinit er det dominerende mineral i de fleste kaoliner. De største forekomster findes i Cornwall, Georgia og South Carolina, USA. Kaolin bruges endvidere synonymt
porcelænsjord var blevet fundet på Kyushu i begyndelsen af 1600-tallet. Af de tidlige porcelænstyper blev store mængder af imari og kakiemon eksporteret til Europa, mens finere imari og nabeshima forbeholdtes de lokale herskere. I Edotiden (1603-1868) steg efterspørgslen
porcelænsjord") i byens omegn. Kendskab til og anvendelse af kaolin var hemmeligheden bag den kinesiske porcelænsfremstilling. Som keramisk center havde Jingdezhen sin første blomstringstid under Songdynastiet (960-1279). I Ming- og Qingtiden (1368-1911) fremstilledes her porcelæn af høj kvalitet
(Dansk Biografisk Leksikon)
porcelænsjord på Bornholm sammen med sin broder Niels B. En ladning afsendtes 1755 fra kaolinforekomsten ved Grødby å til Kbh. Også forekomster af mergel, kalksten m. v. fandt han og fik sat i produktion. 7.7.1758 blev han mærkeligt nok udnævnt
(Dansk Biografisk Leksikon)
porcelænsjord. Han havde gerne set, at staten havde anlagt en porcelænsfabrik med ham som direktør; dette mislykkedes, og i stedet fik han efter mange vanskeligheder dannet et interessentskab der fik 50 års monopol på fremstilling af porcelæn. Af særlig betydning
(Naturen i Danmark)
porcelænsjord“, da også den danske konge ønskede det værdifulde råstof. I 1775 blev de tre store kaolinlejer ved Nygård øst for Rønne opdaget (figur 18-22), samme år som den Kongelige Danske Porcelains Fabrik blev anlagt. Indtil 1815 brugte man