portåre
Portåre, vena portae, vene, der fører blod fra tarmen til leveren, se blodkredsløb, lever og mave-tarm-kanal.
Portåre, vena portae, vene, der fører blod fra tarmen til leveren, se blodkredsløb, lever og mave-tarm-kanal.
portåren samt en arterie, som er vigtig for iltforsyningen, da portårens blod er relativt iltfattigt efter sin passage gennem fordøjelseskanalens væv. Leverens store blodindhold og sprøde konsistens bevirker, at den er meget udsat for sprængning ved fx trafikulykker med fare
portåren (vena portae), der løber til leveren. Således sikres, at bl.a. absorberede aminosyrer og monosaccharider kan behandles i leveren, inden de sendes ud i resten af legemet. I nedre del af spiserøret og i nedre del af analkanalen er der
portåren videre til leveren, som således gennemblødes serielt med førnævnte organer. Leveren modtager dog også en mindre mængde blod gennem en pulsåre. Blodtryk Det forhold, at de to hjertehalvdele er indskudt i kredsløbet i serie med hinanden, indebærer, at de
portåre (vena portae), for igen at spredes ud i leverens små udvekslingskar (sinusoider), der atter samles i en vene, vena hepatica, der fører blodet til hjertet. Tarmens kapillærer og leverens sinusoider er altså serieforbundne. Dette leverportåresystem findes hos alle hvirveldyr
tabtes med afføringen, ville fedtfordøjelsen derfor hurtigt gå i stå, men dette sker ikke, fordi galdesaltene optages effektivt i den nederste del af tyndtarmen (som bl.a. derfor er livsnødvendig) og transporteres med blodet fra tarmen tilbage til leveren via portåren.
dødelig. Kronisk vomacidose ses især hos ungdyr under kraftig kornfodring. Dyrene viser i reglen ingen symptomer, men efter slagtning kan påvises bylder i leveren, fremkaldt af bakterier, der er trængt igennem ætsende sår i vomslimhinden og tilført leveren med portåren.
portåren med ophobning af væske i bughulen (ascites) og dannelse af åreknuder på spiserøret samt endelig øget blødningstendens i huden eller slimhinderne. I de sværeste tilfælde udvikles livsfarligt leversvigt; den eneste behandling heraf kan være levertransplantation. Leverskade fremkaldt af kemiske
portåren (Bantis syndrom), leukæmi, malignt lymfom og myelofibrose. Miltforstørrelse medfører tyngdefornemmelse, smerter, tryk på naboorganerne, anæmi (blodmangel), mangel på blodplader (se blodpladesygdomme), svedtendens og vægttab. Ved fx mononukleose kan der i sjældne tilfælde optræde bristning af milten ved mindre stød
portåren. Symptomerne ved skrumpelever er dels en følge af den nedsatte leverfunktion med gulsot, træthed og omtågethed stigende til bevidstløshed (leverkoma), dels en følge af det øgede portåretryk med ansamling af væske i bughulen (ascites) og dannelse af åreknuder på