positivistisk
Positivistisk, vedr. positivisme. Se positivisme.
Positivistisk, vedr. positivisme. Se positivisme.
positivistisk forskningspraksis, mod forskningens mål og mod dens mere eller mindre skjulte hensigter. Bl.a. kan nævnes David M. Smith, der søgte at bygge en velfærdsgeografi, som også nyttiggjorde positivistisk orienteret kulturgeografi. De humanistiske anliggender og brug af tolkende fremgangsmåder kendes
positivistisk inspirerede kulturhistoriker Hippolyte Taine. I Danmark vakte det diskussion, at kritikeren Georg Brandes ikke fik universitetsstilling. De psykologisk-biografiske og komparative forskningsretninger, som repræsenteres af de nævnte kritikere, tilhører alle litteraturhistorien. De psykologisk-biografiske, historiske og komparative retninger er
positivistisk sociologi. Logisk positivisme som filosofisk retning Som almen filosofisk retning har logisk positivisme ikke mange tilhængere i begyndelsen af 2000-tallet på grund af de alvorlige vanskeligheder, som dens ekstremt snævre opfattelse af mening medfører. Paradoksalt nok er selve
kaldt ahistorisk og fra positivistisk side angrebet for at henfalde til uvidenskabelig subjektivisme. Som sociologisk praksisform har den dog vist sig levedygtig og fra 1980'erne bl.a. inspireret evalueringsforskningen, især procesevaluering af forsøgs- og udviklingsaktiviteter på social-, sundheds- og kulturområdet.
positivistisk filosofi af grundlæggende betydning for Uppsalafilosofien. I Kritik der sogenannten praktischen Erkenntnis (1933) afviste Alf Ross muligheden for en objektiv erkendelse af det moralsk rigtige, og han fastholdt denne moralske antirealisme (nonkognitivisme). Med Virkelighed og Gyldighed i Retslæren: En
slutningen af årtiet afstand fra Arups positivistiske standpunkter. Hendes styrke som historiker var, at hun ved systematiske konfrontationer mellem forskellige kildetyper og med metodisk skolet fantasi kunne nå frem til nye resultater om samspillet mellem politisk, finansiel og økonomisk historie.
positivistiske Uppsalafilosofi, der udviklede sig parallelt med, men uafhængigt af Wienerkredsen. Som værdinihilist og nonkognitivist foregriber Axel Hägerström emotivismen ved at hævde, at moralske påstande blot er udtryk for ordrer og subjektive følelsesudbrud. Som retsfilosof har Hägerström haft indflydelse. Som
positivistisk tilgang med et stort fokus på, at psykologi bør baseres på falsificerbare observationer af adfærd, fremfor at anvende videnskabelige tilgange som ikke kan modbevises. Denne tilgang har historisk resulteret i flere akademiske konflikter med mange psykologiske retninger. Behaviorismens teorier
positivistiske overfladiskhed i analysen af det urbane og greb i stedet tilbage til Marx' analyser af forholdet mellem by og land og forklarede den moderne urbanisering som et udslag af kapitalens akkumulation og andre økonomiske forhold. Sociologen Manuel Castells karakteriserede