potensere
Potensere, (ty. potenzieren), forstærke; forhøje virkningen af.
Potensere, (ty. potenzieren), forstærke; forhøje virkningen af.
Potensering, (se potensere), det at potensere.
barformen er, at den kan potenseres, således at den selv danner stollen i en barform af højere orden. I tredje akt af R. Wagners opera Mestersangerne i Nürnberg giver Hans Sachs Walther von Stolzing et grundigt kursus i barformens princip.
potenseres) ved fortynding af stoffet. Sædvanligvis anvendes potensen D30, hvorved fortyndingsgraden svarer til et tal med 30 nuller efter, dvs. ca. fire molekyler pr. 1 mio. liter væske. Moderne fortalere for homøopati har som forklaringsmodel brugt, at vandet kan "huske
potenserede med et frivolt, hedonistisk præg. Oplysningens og rokokoens verdsliggørende tendenser skærpedes hos Kellgren til fjendskab over for kristendommen, ligesom han skånselsløst bekæmpede enhver form for mystik og okkultisme. Kellgrens litterære og æstetiske kritik placerer ham som klassicismens talsmand, fornuftens
Potentiere, se potensere.
potenserende virkning af fortynding af medicin. Efter en tid at have undervist ved universitetet i Leipzig grundlagde Samuel Hahnemann en skole for homøopati i 1812, men hans behandlingsmetoder gav anledning til stridigheder med de lokale myndigheder og kolleger, hvorfor han
som Richard Wagner udviklede i sine musikdramaer. Den er kendetegnet ved en flydende, melodisk strøm uden skarpe afslutninger og afgrænsninger. Hyppige skuffende kadencer, anvendelsen af potenseret barform og ledemotiver og melodiens plastiske fordeling på sangstemme og orkester er vigtige træk.
(Dansk Biografisk Leksikon)
potenseret foreningsarbejde og især gennem stiftelsen af Unge tonekunstneres orkester lykkedes det ham til trods for at hans iver og fremfarenhed, der kunne slå over i hensynsløshed, var tilbøjelig til at vække kritik at organisere unge danske musikere på en
(Dansk Biografisk Leksikon)
potenseret livsdrift. Paul la Cour var en anspændt, uroligt søgende digtertænker, hvis kritiske begavelse synes større end hans kunstneriske. Som forfatter og litteraturkritiker indtog han en central plads som medium for tidens kulturelle strømninger. Hans forfatterskabs stadige sublimeringsforsøg af såvel