pottemagerhjul
Pottemagerhjul, roterende skive til opdrejning af genstande i ler; betegnelsen anvendes især om de ældste former for drejeskive.
Pottemagerhjul, roterende skive til opdrejning af genstande i ler; betegnelsen anvendes især om de ældste former for drejeskive.
pottemagerhjulet fandt sted i Mesopotamien ca. 4000-3500 f.Kr. Hjuldrejet keramik blev fremstillet i Grækenland i bronzealderen og i Centraleuropa fra tidlig jernalder. I Danmark blev pottemagerhjulet først taget i anvendelse i middelalderen. Drejebænk er en fejlagtig betegnelse for drejeskive
pottemagerhjul. Det er inden for den todimensionale kunst, at egypterne udviklede en tradition, som skulle blive karakteristisk, specielt når det drejede sig om afbildning af menneskefiguren. Her tilfaldt hovedrollen "omridstegneren", dvs. den person, der "tegner en form", et begreb, som
pottemagerhjulet. Den tidlige etruskiske keramik, impasto, var en ret grov type med en mørk overflade. Den udviklede sig til den karakteristiske sorte bucchero. Fra 700-tallet og frem til hellenistisk tid blev den bemalede græske keramik efterlignet i Etrurien. Mønter
pottemagerhjulet, og den forbedrede teknik medførte en øget anvendelse af lertøj. Langt op i tiden var redskaber og service af træ dominerende i den daglige husholdning. Af stor betydning for den keramiske udvikling var introduktionen af anagama-ovne gennem koreanske
Katiola, handelsby i det centrale Elfenbenskysten i Vestafrika; ca. 64.000 indb. (2007). Byen er kendt for traditionelt pottemagerhåndværk, udført af kvinder af baouléfolket. Det er ornamenterede, symmetriske brugsgenstande, fremstillet uden brug af pottemagerhjul. I dag har byen en moderne keramikskole.
Pottemagerhjulet kom i brug omkring 2900 f.Kr., og glasurer optræder allerede i 1300-t. f.Kr. Fra Shang (ca. 1650-ca. 1000 f.Kr.) ses bl.a. hvide, porcelænsagtige krukker og kar med indskårne dekorationer, der efterligner ritualbronzernes mønstre. Fra Østlig Zhou (efter
pottemagerhjulet indført. Kort efter 1700 f.Kr. blev de gamle paladser ødelagt, men kort tid efter genopbygget på samme sted. Den efterfølgende periode i sen bronzealder, ca. 1700-1450 f.Kr., regnes for den minoiske kulturs absolutte højdepunkt. Kreta dominerede Det Ægæiske
pottemagerhjulet og den polykrome dekoration med motiver fra især plante- og dyreverdenen samt enkelte mennesker i hverdagsscener. Frem for alt er Kykladeøerne kendt for deres stenkunst. Skåle, krukker med høj hals, drikkeskåle og lamper blev masseproduceret. Typiske er også figuriner
pottemagerhjul, hvormed man fremstillede masseproduceret keramik, en tidlig masseindustri. I Mesopotamien opstod nu de første ansatser til kartografi, astronomi, matematik og geometri. I slutningen af perioden blev hele Nærorienten ramt af en tørkeperiode på flere hundrede år med afbrydelse af