præke
Præke, 1) d.s.s. prædike. 2) især nedsættende snakke løs.
Præke, 1) d.s.s. prædike. 2) især nedsættende snakke løs.
Præk, (se præke), langtrukken snak; sludder.
Præken, 1) d.s.s. prædiken. 2) især nedsættende præk; snak; vrøvl.
Moralisere, (af fr. moraliser, af lat. moralis), opstille moralregler; præke moral.
Prædike, 1) forkynde evangeliet; holde en prædiken; tale til en forsamling ud fra en bibelsk tekst, specielt i en kirke. 2) dagligsprog tale vedholdende og indtrængende, ofte belærende, moraliserende, overtalende eller dadlende; tale vidtløftigt og trættende; præke.
(Dansk Biografisk Leksikon)
prækede de rationelle udviklingsmuligheders evangelium" (Knud Oldendow). En særlig forkærlighed havde han for ornitologi og var samtidig en fortrinlig konservator der reddede utallige sjældne eksemplarer for museer og udstillinger, og han blev en uundværlig lokal specialist for talrige ekspeditioner af
(Dansk Biografisk Leksikon)
præker, 1922, om de ugifte mødre i "en hvilken som helst dansk provinsby" og det moralpostyr som seksualdriftens mere konkrete resultater afstedkommer hos byens menighed af sædelighedsapostle slutter sig i tendens og agitation og reformiver til silhuetterne. De sort-hvide
(Dansk Biografisk Leksikon)
Præken på Christi Himmelfartsfest, 1798. Pers. hist. t. VI, 1885 118 125-32 (J. C. Finkenhagens breve). Kirkehist. saml. 4.r.II, 1891-93 389. Lit. J. H. Barens i Penia VI, 1811 129-41. Jens Møller i Theol. bibl. III, 1812 310-13. C
(Dansk litteraturs historie)
præken handler om det fortrængtes genkomst ud fra Lukas-evangeliets ord om den onde ånd, der uddrives, men sammen med syv andre ånder, der er værre end den selv, vender tilbage til huset, der tror sig prydet og fejet. Som
(Dansk litteraturs historie)
præke, ofte endda med større Nidkærhed og højtideligere Salvelse end deres ordinerede Frænder. Den anmassende oprakte Pegefinger, der kunne virke saa irriterende paa Folk, var en nedarvet Gestus, som gik igen overalt i Ætten. Måske irriteredes Pontoppidan selv over sin