præstekraver
er en slægt af ret små brokfugle med en karakteristisk hvid halsring omgivet af sorte (eller i hvert fald mørke) partier, hvilket har givet dem deres danske navn. Der kendes ca. 32 arter, hvoraf tre yngler i Danmark. Pomeransfugl, der
er en slægt af ret små brokfugle med en karakteristisk hvid halsring omgivet af sorte (eller i hvert fald mørke) partier, hvilket har givet dem deres danske navn. Der kendes ca. 32 arter, hvoraf tre yngler i Danmark. Pomeransfugl, der
præstekrave"), der omgiver den forreste del af oliefasen. "Præstekraven" bliver gradvis tykkere og resulterer i en opspaltning af oliefasen: en oliedråbe dannes. I faglitteraturen omtales opspaltningen af olien i dråber forårsaget af præstekravemekanismen som snap-off. Friktionen fra tyndfilmen indeholdende
præstekraver. Der kendes 11 slægter med tilsammen ca. 69 arter. Mens den anden store vadefuglefamilie, sneppefuglene, har en nordlig udbredelse, findes mange brokfugle i troperne. Til forskel fra sneppefuglene er næbbet ret kort, lige og uspecialiseret. Brokfuglene har store øjne
præstekrave, rødstrubet lom og odinshane. Af landfugle, der normalt er standfugle, kan fremhæves hvidsisken, fjeldrype, ravn, sneugle, jagtfalk samt i Vestgrønland havørn. Insekter m.m. Landjordens fauna af smådyr er artsfattig, og mange dyregrupper mangler helt, fx padder og krybdyr og
præstekrave. Sankt Helena er transportmæssigt meget isoleret. Øen anløbes kun af få skibe, men i 2016 åbnedes en lufthavn. Flyvetiden fra Johannesburg er ca. fem timer. Historie Sankt Helena blev opdaget af portugisiske søfarende i 1502 og var da ubeboet
(Naturen i Danmark)
præstekrave kan yngle. Lejlighedsvis yngler stor præstekrave også på sandede marker med misvækst, f.eks. forårsaget af markoversvømmelser, der tørrer sent ud. Danskernes tiltagende rekreative udnyttelse af strandene siden 1960'erne har begrænset præstekravens ynglemuligheder mange steder. Ved forstyrrelse forlader præstekraven
(Naturen i Danmark)
godt eksempel på, at en målrettet forvaltning kan hjælpe en truet fugl. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Hvidbrystet præstekrave. Forrige afsnit er Stor præstekrave Næste afsnit er Dværgterne
(Trap Danmark)
præstekrave og dværgterne. Den sjældne hvidbrystet præstekrave yngler i de yderste for‑ klitter og i overgangszonen mellem strandeng og åben sandstrand, mens dværgternen fortrinsvis yngler på den yderste forstrand. I 2019 ynglede 51 par hvidbrystede præstekraver og 90 par dværgterner
(Trap Danmark)
præstekrave, stor kobbersneppe, brushane og engryle. Det er dog som spisekammer og rasteplads for trækkende vade- og svømmefugle, at Vadehavet virkelig viser sit værd. Hvert år raster 12‑15 millioner trækfugle i det vidtstrakte tidevandsområde på deres vej mod hhv
(Naturen i Danmark)
præstekrave, plettet rørvagtel og sorthalset lappedykker, da man etablerede Alsønderup Enge ved Hillerød. Her fandtes der de første par år ganske lavvandede områder med vandpileurt, som var en magnet for ænder og vandhøns. Der var også søbredder med bar mineraljord