præsens
Præsens, (af lat. (tempus) praesens 'nuværende (tid)', af præ- og ældre part. sens af esse 'være'), grammatisk betegnelse, se nutid.
Præsens, (af lat. (tempus) praesens 'nuværende (tid)', af præ- og ældre part. sens af esse 'være'), grammatisk betegnelse, se nutid.
Præs., forkortelse for præsens, latin for den grammatiske betegnelse nutid.
Præses, (af lat. praeses, af praesidere 'sidde foran', af præ- og sedere 'sidde'), præsident, formand, i det gamle Rom statholderen over en provins. I Danmark kaldes doktoranden ved det mundtlige forsvar af en doktordisputats i tiltale og omtale for præses
præsens, talefigur, der ved at skifte verbets form fra datid til nutid gør fortællingen nærværende og livagtig, fx hos H.C. Andersen i "Skyggen": " ... der gik Dage og der gik Aar; der gik mange Aar. Da sidder han en Aften i
Præsens historicum, (lat.), historisk nutid (verbernes nutidsform brugt om noget fortidigt).
Præsens participium, (lat.), nutids tillægsform (fx skrivende).
Præsens tabulare, (lat.), tabellarisk nutid (verbernes nutidsform brugt i oversigter, som angiver et forløb, fx dag for dag el. time for time).
Status præsens er et latinsk udtryk for den nuværende tilstand.
præsens: Imperativ (bydeform) Indikativ præsens (nutid) spis-0 spis-er mal-0 mal-er forsvind-0 forsvind-er Imperativformens betydning er handlingsanvisning: Bruger man formen imperativ, signalerer man til modtageren, at man ønsker, at modtageren skal udføre den handling, som
præsens og præteritum, syntetiske, dvs. at de fremtræder som usammensatte personbøjede former. Aspektforskelle påvirker betydningsindholdet; således har præsens af perfektive verber oftest fremtidsbetydning. For imperfektive verber findes der desuden en analytisk futurumform, der består af et personbøjet hjælpeverbum og verbets