pro rata
Pro rata, (lat.), inden for handel forholdsvis; i forhold til andelen.
Pro rata, (lat.), inden for handel forholdsvis; i forhold til andelen.
pro rata-hæftelse er en hæftelse for et krav, der er begrænset til en bestemt andel af det samlede krav. Hvis fx to debitorer hver hæfter for halvdelen af kravet, kan kreditor kun kræve, at hver debitor betaler sin halvdel
pro rata (se pro rata-hæftelse) i forhold til deres arveret. De hæftede dog i visse tilfælde solidarisk (se solidarisk hæftelse) for gælden, herunder hvis gælden havde været anmeldt og krævet betalt i boet inden boets deling, men ikke var
pro rata, dvs. i samme forhold som skade på det andet skib, hvorimod der ikke sker nogen skyldfordeling for krav om erstatning for personskade eller død for personer på det andet skib. Hvis et rederi har måttet betale mere, end
rata, fork. af pro rata parte 'efter tilsvarende del', af ratus 'fast, gyldig', afledn. af reri 'tænke, dømme'), livsforsikring, der udbetales i rater (annuitet) over mindst ti og højst 25 år ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Rateforsikring kan tegnes med udbetaling ved
pro rata-princip. Det vil sige, at enhver artist betales ud af platformens indtjening (fx fra abonnementer) efter vedkommendes andel (rate) af det samlede antal streams, og her løber få altså med det meste. Samtidig har de store pladeselskaber en
for långiver, hvis den anden kautionist betaler det samlede skyldige beløb. Dette er ikke tilfældet ved pro rata hæftelse, hvor hver enkelt kautionist hæfter for hver sin del af låntagers gæld. Læs mere i Den Store Danske kaution solidarisk hæftelse
Den enkelte partreder hæfter personligt for rederiets forpligtelser, men dog kun pro rata. Han kan frit sælge sin part eller dele deraf. Til driften af rederiet skal vælges en bestyrende reder. Denne ejerform kendes helt tilbage til vikingetid og middelalder.
Pro quota, se pro rata.
pro rata-hæftelse. Som modsætning hertil står solidarisk hæftelse. Beneficium inventarii er arvingers ret til at frasige sig hæftelse for et dødsbos gæld ved at undlade at befatte sig med bobehandlingen. I den sene romerret kendtes beneficium ordinis, som er