pronominal
Pronominal, (af lat. pronominalis), inden for grammatik vedr. stedord; stedordsagtig.
Pronominal, (af lat. pronominalis), inden for grammatik vedr. stedord; stedordsagtig.
pronominal henvisning ses dog en firedeling i han, hun, den, det, idet der ved levende væsener kan skelnes mellem han- og hunkøn, hvad enten substantivet er fælles- eller intetkøn: en stor hund - den/han/hun er rar et lille barn - det/han/hun er
hele sætningens betydning. Bøjningssystemet er endnu ikke fuldt klarlagt, men det er bl.a. påvist, at præfikser har en fast rækkefølge: modalpræfiks, tempuspræfiks, kasuspræfiks, pronominalpræfiks, verbalrod. Verbalsuffikser er især af pronominal karakter. Læs mere i Den Store Danske sumerer sumerologi kileskrift
pronominal- og verbalbøjningen. Sætningen indeholder normalt kun et finit verbal, hvortil kan knyttes participier og andre infinitte verbalformer. Ledstillingen i moderne tamil er SOV (subjekt—objekt—verbum). Der er stor forskel på det tamilske talesprog og skriftsproglige standard. Overlevering og
(Dansk litteraturs historie)
pronominale karakter have været en særlig udfordring. Det er betegnende for bevægelsen i forfatterskabet, at omtrent samtidig med, at han endegyldigt mestrer denne pronominale skriveform, får han sit definitive gennembrud til en bredere offentlighed. Begge dele er udtryk for, at
(Trap Danmark)
pronominal brug, som kendes fra andre germanske sprog. Søstling, der er afledt af slægtskabsordet 'søster', kan specifikt betyde "fasters barn", men nærmere her barnet til en nær, kvindelig slægtning. Videre læsning Læs mere om Oldtiden i Randers Kommune Læs videre