proprie
Proprie, (lat., af proprius særlig, egen), i egentlig betydning.
Proprie, (lat., af proprius særlig, egen), i egentlig betydning.
Ad manus proprias, (lat. til egne hænder), personlig (på brevudskrift).
Manu propria, (lat.), med egen hånd, fx i forbindelse med underskrift.
Propria auctoritate, (lat.), af egen magtfuldkommenhed; egenmægtigt.
Propria causa er et latinsk udtryk for i egen sag.
Propria manu, p.m., (lat.), med egen hånd.
P.m., fork.f. propria manu.
proprier Ordklassen substantiver betegner oftest både appellativer (fællesnavne) og proprier (egennavne), men bruges også om appellativer alene, idet proprier kun benævner et væsen eller et sted uden at sige meget om dettes nærmere beskaffenhed, mens appellativer beskriver et tilhørsforhold til
proprier (egennavne), som udpeger enkeltlokaliteter. De dannes, når der er behov for kort og entydigt at adskille én lokalitet fra en anden. Behovet for lokalitetsudpegning kan dog ændres, og hvis der ikke længere er brug for et stednavn, forsvinder det
proprier, fx manden gik ud i stald, dvs. sin egen stald, sol er ikke stået op endnu, da der kun er én sol. Køn I vendsysselsk, djurslandsk, samsisk, gammelt ømål og bornholmsk er der bevaret tre køn som i fx