propylen
Propylen, ældre navn for propen.
Propylen, ældre navn for propen.
Propyl, kemisk betegnelse for gruppen (radikalet) C3H7−. Radikalet findes i to forskellige varianter (isomerer), nemlig 1-propyl og 2-propyl (eller sec-propyl). Det er afledt af propan ved at fjerne et hydrogenatom. Se også alkyl.
propylen. Ætylen og propylen er grundmaterialer for en lang række produkter, der omfatter næsten hele den organisk-kemiske industri, fra mellemprodukter til plast, kemofibre, syntetisk gummi, opløsnings- og vaskemidler samt bindemidler til maling. Historie Fra 1920'erne begyndte den organisk
propylen, ammoniak og ilt. Akrylonitril er et reaktivt molekyle, der kan polymerisere med andre stoffer, fx styren og butadien, og det er råstof for fremstilling af et antal kommercielt betydningsfulde polymerer, hvoraf akrylfibre (fx Orlon), ABS-plast, styren-akrylonitril polymer
propylen og butylen. Disse tre stoffer er gasser; højere alkener er væsker, mens de højmolekylære er faste stoffer. Carbonhydrider, der indeholder to eller tre dobbeltbindinger, kaldes alkadiener hhv. alkatriener, og de regnes ikke som alkener. Alkener er umættede forbindelser, idet
propylen fremstilles cumen, der er råstof for fremstilling af fenol og acetone. Mineralolieindustrien er den dominerende kilde til benzen, der sammen med andre aromatiske forbindelser fremkommer som produkter af processer som katalytisk krakning og katalytisk reforming. Ved katalytisk reforming sker
talt i skibsladninger. Blandt de vigtigste er ammoniak, benzen, butadien, ætylen, fenol, fosforsyre, klor, metanol, nafta, natriumhydroxid, N-gødning, propylen, styren, svovlsyre, toluen og xylener. Det er karakteristisk for bulkkemikalier, at der ligesom for andre handelsvarer kan forekomme store prissvingninger.
propylen. Denne spaltes oxidativt til fenol og acetone. Der er således tale om en koblet produktion, et typisk kemiindustrielt fænomen. I Danmark havde Danske Gasværkers Tjære Kompagni under 2. Verdenskrig en produktion af råfenol, som direkte kunne anvendes til fremstilling
propyl-, butyl- og især amylalkoholer. De opstår tilsyneladende ved nedbrydningen af aminosyrer og fjernes ved destillation eller filtrering gennem aktivt kul, hvorved finsprit eller fuselfri alkohol opnås. Fusel var tidligere den eneste industrielle kilde til amylalkoholer og blev anvendt til
propylen) til den petrokemiske industri. Her anvendes især termisk krakning under tilstedeværelse af damp (dampkrakning), der giver et større udbytte og formindsker mængden af kul. De ideelle råstoffer er ætan, propan og flaskegas, men det mest anvendte er nafta. Også