prosodisk
Prosodisk betyder ‘som vedrører prosodi’.
Prosodisk betyder ‘som vedrører prosodi’.
Prosodiske træk Prosodiske træk er bl.a. tryk, ordtone, intonation, længde og grænsesignaler. Enkelte fonetikere regner også stilistiske og personlige karakteristika som talehastighed og stemmekvalitet for prosodiske forhold. Fire funktioner På modtagersiden i sproglig kommunikation har prosodien fire vigtige funktioner: Den
prosodiske forhold, bygger man vers over det tredje og mere udvendige princip, det syllabiske eller stavelsestællende. Her bliver rimet hovedsagen. Fransk klassisk poesi kan ikke undvære det. Vers for øre og øje Vers henvender sig oprindelig til øret. Størstedelen af
prosodiske træk ved talte sprog, fx intonation, tryk og vokallængde. Hvor der tales tonesprog, fx blandt mazatekerne i Mexico, gengiver fløjtesproget dog kun talesprogets ordtoner, og udtryksmulighederne er derfor færre. Fra Vestafrika kendes tilsvarende trommesprog, hvor ordtoner gengives med trommeslag
prosodiske skole. I Firths sprogteori spiller kontekst en central rolle. Et andet karakteristisk træk er, at sprogligt materiale i udstrakt grad analyseres som prosodier, dvs. enheder, der er større end det enkelte segment, fx ordet. I sprog med vokalharmoni, fx
prosodiske signaler (se prosodi) har for kommunikation. Den danske psykolog Edgar Rubin var en af de første, der påviste, at budskaber fra afsenderens side ofte overbestemmes både gennem tonefald, ordenes indhold, ordstilling og ved kombineret brug af tale- og kropssprog
prosodiske signaler, herved ignoreres (se kommunikation). I 1970 påviste den amerikanske antropolog Ray L. Birdwhistell (1918-94), at der i kropssproget forekommer paralleller til det, der i den beskrivende lingvistik kaldes for fonemer og morfemer. Inden for kropssproget benævnes de
prosodiske størrelser som tryk og tone. Analysen og beskrivelsen af lydsystemer hører til fonologien, som bestemmer sprogets inventar af fonemer og disses fonetiske varianter, allofoner, og opstiller regler for fonemernes kombinationsmuligheder. Lydsystemer kan være meget forskellige selv inden for samme
prosodisk og grafisk enhed af to allerede eksisterende ord, fx askebæger, æbletræ og tankskib, anvendes i vid udstrækning i dansk og de andre germanske sprog. De romanske sprog benytter i større udstrækning afledning ved suffiks, jf. de tilsvarende franske ord
prosodiske træk søges forklaret pragmatisk, dvs. med reference til disse træks funktion i tekst og tale. Den pragmatiske betydningsanalyse indebærer således mindst to forskellige tolkninger af ytringen jeg kommer tilbage om lidt: ytringen tolkes som et løfte, fordi moderen ved